Carl har funder ud af at klatre op på Ikea-skamlen i badeværelset (og det går som regel godt), så nu har han fået ambitioner. Han står fx ved sofaen eller en af spisestolene og løfter det ene ben, så højt han kan, mens han knurrer og brøler af arrigskab over, at han ikke kan.

Han knurrer og brøler i det hele taget en del. Det udløser uden undtagelse et vræleri, der lyder som udført tortur, at give ham tøj på, fordi han ikke vil gå med til at ligge stille så længe. Han vrider sig og ormer og ser rasende ud imens, og når man geninstallerer ham i liggende stilling, brøler han af sine lungers fulde kraft. Det samme sker, når man afskærer ham vejen ud til trappen, som han gerne vil kravle op og ned ad, eller når man siger nej til noget. Carl tror ikke på den med, at de sagtmodige skal arve jorden. Det bliver spændende at se, hvordan det temperament bliver, når han bliver lidt større.