Carl ytrede ønske om at kaste med hoppebolde og blev mødt med det sædvanlige forbud mod at gøre det i 1) køkken 2) stue 3) soveværelse. “Du kan gå ind på værelset og kaste med dem, hvis du vil kaste indenfor,” lød det fra det mødrene ophav. Det fik Alma til at protesterer højlydt på grund af risikoen for, at nogle af hendes sartere ejendele skulle gå til i processen. Se, den vinkel havde Carl ikke tænkt på før, men det gjorde han nu! I løbet af sekunder røg han ud inde fra værelset, helt underdrejet af bar forargelse: “Åhr, I tænker kun på jeres egne ting, men I er bare ligeglade med vores ting! De må godt gå i stykker! I siger bare, at jeg skal kaste inde på værelset, og så går vores ting i stykker, og det er I bare ligeglade med!!!”

Det måtte så gøres endnu klarere, at der ikke var tale om et kaste-påbud, men om en kaste-tilladelse, og at det derefter var op til børnene selv, om de ville løbe risikoen, eller om Carl skulle gå udenfor for at kaste. I skøn forening tømte de søde små værelset for de genstande, som var i risikozonen, hvorefter Carl lystigt kastede løs.
De børn er altså meget, meget svære at stå for.