Alma er blevet cyklist. Løbecyklist, i hvert fald, og hun kan godt lide betegnelsen. Løbecyklen, som har overvintret hos farmor siden Almas et års fødselsdag, er nu endelig kommet med hjem, og Alma har fået helt styr på at bruge den. I sidste uge har hun cyklet til stranden flere gange; sommeren lakker jo mod enden, så vi griber enhver chance for at dyrke det gode vejr, når det er her. På stranden ynder Alma at bede om lov til at soppe, hvilket uvægerligt udarter sig til en fuldkrops-neddykning. Men herregud, barnet nyder det, og så er alt jo godt.