Kategoriarkiv: Ukategoriseret

Travl baby

Alma har haft en travl uge. Mandag var hun til møde med de andre fem babyer i mødregruppen. Mødet fandt sted på Ingolfs Kaffebar. Alma var stærkt pikeret over, at de andre fortsat har mere hår end hende, og brokkede sig en del. Vi håber, de andre taber håret inden næste møde.
Onsdag oplevede hun sit livs hidtil mest seriøse, kulturelle input på Statens Museum for Kunst. Alma og hendes moder mødtes med Jonathan og hans moder Janne fra netmødregruppen Junimor. Barnevognene skulle blive udenfor, så med bebserne trygt monteret i bæreseler og vores tasker i en på stedet lånt klapvogn drog vi igennem de i øvrigt ikke særligt klapvognevenlige kunsthaller og beså en temmelig billedfattig Matisse-udstilling med samt en mangfoldighed af øvrige billedkunstnere. Alma var meget optaget af et kubistisk værk af “Kvinde og hest”, fordi hun mente, at hesten måtte være i familie med Bent. Efter museumsbesøget slog vi lejr på en cafe på Sølvtorvet, hvor Alma og Jonathan i skøn samdrægtighed blev fodret af og napsede sig en lur, mens mødrene indtog en latte, og så gik vi tur i Botanisk Have og endte, begejstrede over den vellykkede udflugt, med at aftale, at vi laver en fast, månedlig museumsondagsaftale. (Onsdag er gratisdag på byens museer, og gratis kan vi godt lide, især når ethvert kulturelt fremstød udføres under trussel af potentiel babysabotage.) Det var en lang og spændende dag for den nu noget overstimulerede Alma, som efter hjemkomsten skreg i halvanden time og gik ud som et lys.
Fredag kom Berit, der aspirerer til titlen som yndlingstante, forbi til en cafe-frokost. Alma vil naturligvis ikke holdes udenfor, når der skal være fest, så i stedet for at sove underholdt hun cafegæster og forbipasserende med sin egen babyvariant af prøjsisk strækmarch frem og tilbage i den tæppebelagte vindueskarm. Maden var heller ikke bedre værd, det var meget sjovere at lege med Alma.
Og så er der vel ikke noget at sige til, at hun følte trang til liiige at tage sig en slapper i sin doughnut i godt selskab med den navnkundige zebra Bent. (Til almindelig orientering er Bent et meget almindeligt navn for zebraer, det hedder de faktisk næsten alle sammen.)

Meike og Alma

Alma og hendes moder besøgte Meike i hendes kolonihave, mens faderen adlød pligtens kalden og tilbragte solskinssøndagen foran skærmen. (Til almindelig orientering er Meike foruden Almas mors veninde også Jackies yndlingserstatningsopvarterske, når hans ordinære serviceperson ved sjældne lejligheder må overlade pasningen til anden side.) Vi spiste frokost på en cafe med et meget rustikt menukort, og Alma gjorde sit bedste for at charmere alle tilstedeværende. Dog lykkedes det hende ikke at charme sig til den softice, som hun her havde fået kig på. Egentlig skulle vi have været til koncert efter frokosten, men først skulle Alma spise, og så skulle vi spise, og så skulle Alma liiige spise igen, så da vi endelig arriverede på koncertstedet og var på vej ind, mødte vi musikerne på vej ud med deres instrumenter. Ha! Vi var da ligeglade. Vi drak kaffe og spiste chokolade på terassen i stedet. De var garanteret også smadderdårlige…

Når vi ses igen, kan jeg selv stå!

På vej hjem fra Silas´ sommerhus slog Alma og hendes forældre et smut forbi Valby, hvor Tom og Ileana overnattede hos Pia og Ole den sidste nat, før de tog retur til Guatamala. Tom og Ileana har nået at opleve Alma både fra den pæne og den mindre pæne side, men de kan godt lide hende alligevel. “What a beautiful baby”, siger Ileana. Moderen labber det i sig 🙂 Tomasito har med stor indføling fulgt Almas mavepiner og spisevaner og sørget for, at alle var stille, når hun skulle sove. Tomasito er desuden meget optaget af, hvornår hun får hår, han er vist bekymret for, at hun kommer til at se ud som sin far, hvad det angår. Vi håber, hun er lidt mere hårfager til næste år.

Alma og Silas

Fredag besøgte Alma Silas i hans families sommerhus uden for Malmø. Silas´ mor hedder Tandi og er en veninde af Almas far. Alma og Silas var fælles om at gøre den første og interessante taktile erfaring med græs. Silas er en måned yngre end Alma, men med skam at melde gav han hende i den grad baghjul mht. til ligge på maven. Silas ligger bekvemt støttet på albuerne med løftet pande og betragter verden, (men han har også smugtrænet i maven, den lille stjernekigger). Alma holder armene ud til siden, løfter hovedet, knalder ansigtet ned i underlaget og begynder at græde…

Helene og Alma v. solnedgang

Den lille familie drog i samlet flok til Klitmøller Kro. Faderen og moderen spiste vanen tro på skift, mens Alma fra gårdhaven gjorde støjende opmærksom på sig selv og krævede mangen en rundtur på armen til de øvrige gæsters store interesse. Gennem vinduerne fulgte de med i, hvor meget og hvor længe hun græd, og kommenterede livligt frem- og tilbageskridt i babyneddysningen. Maden var ikke værd at skrive hverken hjem eller på bloggen om, men efter det noget pauvre måltid gik vi til stranden og beundrede en fantastisk solnedgang. I stilhed, for Alma var faldet i søvn.

Visit hos Kirsten Kjær

Selvfølgelig skulle Alma en tur omkring Kirsten Kjær Museet for at hilse på John og Harald – dem med lammet. Harald beordrede faderen til at afmontere bæreselen, idet han mente, at pigebarnets utilfredshed var et resultat af manglende bevægelsesfrihed. “Hun skal sprælle, skal hun.” Derfor nød Alma det privilegium at bese samtlige Kirsten Kjærs malerier samt de aktuelle udstillinger på armen, kun afbrudt af en lille picnic undervejs. Efter så megen kunst kan selv den bedste baby få trang til en lille mundsmag af noget godt.

Ida m. pynt

Anne Marie Helger er en kvinde, som forstår sig på pynt, herunder kunsten at pakke en gave ind, så den virkelig ser ud af noget. Ida var ikke sen til at kapre den afmonterede indpakningsdekoration, og som det kan ses på billedet, tjener det allehånde gode formål at gøre sig umage med gavebåndene; når gaven er pakket ud, har man en fiks og festlig hovedbeklædning.
Indholdet af gaven var for øvrigt lige så farvestrålende:En vindharpe med knaldkulørte glasstykker, som har stor fascinationsværdi for en baby, og en stabel brogede kopper til forældrene.