Alma havde i dag besøg af mormor og morfar. Almas fader har lært hende at flyve. Moderen gør sit yderste for at lære hende, at hun kun skal flyve med sin far. Da Alma kom over til sin morfar, spekulerede hun lidt over, hvem han mon var, men katalogiserede ham kvikt som en af samme slags som far, dvs. en flyveleder, og lænede sig prompte forover for at markere, at hun var klar til at lette. Alma fik et par flyveture og forlangte derpå, da der ikke var mere luftfartsaktivitet at hente, at komme retur til sin moder og en hyggelig sutteflaske.
Kategoriarkiv: Ukategoriseret
Juleklar
Alma har hørt, at der er noget med en masse grød ved juletid. Det gider hun rigtig godt, så hun er gået i skarp træning for at være klar til at spise grød med den store ske. Der bliver ikke noget tilovers til nissen, hvis det står til Alma.
Hurra for mig!
Alma på sin fem måneders fødselsdag. Hun benytter lejligheden til at vise sine nye Kenzo-bukser frem. Tænk, at der allerede er gået fem måneder. Tillykke med dagen, lille skat.
Efter fem måneder i verden kan Alma bl.a.:
- Gribe fat i alt, hvad hun komme forbi
- Sidde uden støtte (meget kort)
- Skifte legetøj fra hånd til hånd
- Putte alting i munden og/eller kaste med det
- Tage sutten ud af munden og putte den ind igen, dog ikke altid den rigtige vej
- Stå selv, lænet op ad noget egnet, fx sin mor
- Gå lejligheden rundt med støtte
- Grine højt og hjerteligt, når man tumler hende
- Pludre
- Blæse spytbobler
- Skære grimasser
Mødregruppe
Alma og hendes moder drager troligt til mødregruppebabytræf hver anden uge. Det er sjovt at se, hvordan bebserne udvikler sig, og hvor forskellige de er.
Fra venstre er det Sørine, Lauritz, Viktoria og så vores lille stjerne Alma. Det er Viktoria, der oftest lægger hus til møderne. Fordi hun er på hjemmebane, føler hun sig, som det kan ses på billedet, berettiget til diverse overgreb på sine medbabyer, når de formaster sig til at lægge sig på hendes tæppe og måske sågar bruger hendes legetøj. Mødregruppen tæller endnu en Victoria, men hun kunne ikke komme.
Stur, stur nummer
Alma har større mobil-ambitioner, end hendes fysiske formåen kan følge med til, men hun får i det mindste en illusion om selvstændighed ved at læne sig op ad armlænet. Som det kan ses af billedet, kræver slige udfoldelser stor koncentration og helst et sikkerhedsnet.
Alma i eksil
I den forgangne weekend blev slottet invaderet af forventningsfulde mænner, som skulle deltage i Jørgen Holmes traditionsrige julefrokost. Alma og hendes moder drog i eksil hos Berit på Islands Brygge, hvor vi gjorde den erfaring, at to voksne og et barn godt kan bo i et enkelt værelse, men det kan ikke anbefales at indrette sig sådan på længere sigt. Alma sov i liften, men det bliver nok sidste gang. Der er simpelthen ikke rigtig plads nok til at sprælle i søvne, så babyen vækker sig selv ved at hamre hænder og ben imod kanterne. Next stop weekendseng.
Søndag vendte vi efter på tv at have set en masse heste spæne rundt i Dyrehaven hjem til et skinnende slot. Almas fader havde ikke ligget på den lade side, så der var ingen spor efter nattens udskejelser.
Jeg skal gi´ dig, skal jeg
“Giv mig vælling, eller jeg tamper dig med min sok!”
Farmors hjemmestrik
Alma er blevet begavet med et fikst, gult sæt, som farmor egenhændigt har strikket sammen til hende. Alma krævede straks en barnevognstur, så hun kunne flashe nyerhvervelserne for strandparkens uendelige mængde af joggere. (Leverandøren forsikrer, at babyen ER forsynet med en hals, skønt det ikke fremgår tydeligt af fotoet.)
Junibabyer på Ingolfs
Så blev det tid til endnu et møde for de sjællandske medlemmer af netmødregruppen Junimor. Ingolfs Kaffebar lagde lokaler til træffet, hvor Alma, Ida, Frederik og Joakim mødte op. (Og nej, der er ingen royale forbindelser på trods af navnene.) Ida og Alma kørte hårdt på efter devisen “børn skal både ses og høres”. Ida, som sammen med sin mor Christel var kommet helt fra Næstved, tog tidligt hjem på grund af akut dårligt humør. Hun viste sig senere at have feber, så hendes larmende adfærd er undskyldt. Alma larmede også lidt, dog uden at have sygdom som undskyldning. Drengene derimod vidste nok, hvordan man opfører sig på cafe. De lå på gulvet på hhv. lammeskind og dyne og var meget høflige. Til sidst blev alle bebser trætte på samme tid og gav sig til at græde, hvilket fik en nys ankommet og meget højgravid pige til at se noget nervøs ud. Ungerne kom i barnevognen og fik en lur, mens mødrene skyndte sig at indtage resten af frokosten i babyfred. Joakim og hans mor Tine gik med Alma hjem, nogle af os for at drikke kaffe, andre for at hænge ud på maven på tæppet. Alma var meget betaget af Joakims maskuline pludren og overvejer nu at hæve forlovelsen med Silas.
For øvrigt mener hun, at frølår som delikatesse er stærkt overvurderet, og at deres popularitet må være en resultat af frankofælt lobbyarbejde, der har fået folk til at snobbe ad padder til.
Alma og Dorthe
I dag har Alma haft besøg af moderens veninde Dorthe fra Kolding. Moderens hest og Dorthes hest er gamle venner. Dorthe har gennem de seneste to år gentagne gange varslet visit, men indtil nu har det været tomme trusler. I dag blev så dagen, hvor besøget rent faktisk blev gennemført. Alma hilste pænt på og sad på skødet til, men hun kunne ikke holde sig vågen ret længe efter gæstens ankomst. Dorthe var ikke begejstret over at blive mødt med krav om fotodokumentation, så hun forsøger at skjule sin identitet ved at kigge opmærksomt på baby og lade Alma om at vende sig mod kameraet. Vi kan dog oplyse læserne om, at hun er god nok. Med Alma sødt slumrende i tremmesengen vendte faderen opmærksomheden mod de højtråbende pligter, mens moderen og Dorthe tilbragte et par hyggelige timer med at genopfriske minder og tjekke op på fælles to- og firbenede bekendte. Alma lover at lægge vejen forbi Dorthes hus i Hejls og/eller rideskolen i Dalby, når hun skal til Haderslev ved juletide.
Lille tyvetøs
Alma har været med i Helvedet (af nogle kaldet Field’s). Moderen fandt det stærkt belastende, men Alma syntes, at det hele var fantastisk interessant. Hun sad op i barnevognen under det meste af turen og greb ud efter alt, hvad hun kørte forbi. Faktisk lykkedes det hende at hugge et par grå termosokker str. 43. På en eller anden måde havde hun neglet dem ned i barnevognen og sat sig på dem, og hendes ugerning blev først åbenbar, da hun skulle over i autostolen. Obs! Skulle Alma af myndighederne blive konfronteret med denne redegørelse for begivenhedernes gang, er hun indstillet på at nægte alt!
Ved hjemkomsten måtte moderen sande, at hun havde begået en masterbrøler. Ingen nøgle. Ingen hjemme. Farmand var i gang med en opgave i Hellerup. Alma og mater søgte tilflugt på Ingolfs. Alma var i fin form. Hun flåede et stykke af papirdugen i småstykker, prøvede at æde stumperne, forsøgte derpå at sutte resten af dugen i sig, insisterede på at gå frem og tilbage på gulv og bord, hvinede, tog et postkort … Endelig kom Jesper forbi med nøglen til huset.
Alma takkede for en underholdende dag og gik i seng kl. 16.30.
Cool baby
Alma i køleskabet – og så sætter vi en (foreløbig) stopper for kreative steder at anbringe en baby, før Babydanmark kommer anstigende og tvangsfjerner hende. Det er trods alt en offentlig blog.
Amager fra en barnevogn
Alma er ude at bese verden i efterårssolen, klædt i festlige farver bortset fra hatten og godt stoppet op med dyner både for og bag. Det bekom hende vel at se på omgivelserne fra sikker havn, efter at familien underbos babyfascinerede tvillinger, Rebecca og Zacharias, havde været lige nærgående nok efter Almas lidt sippede smag. Hun ynder ikke at have fedtede barnefingre i ansigtet, med mindre det er hendes egne.
Om aftenen var Alma med sin fader på besøg hos Anders og Hannah og Ida og Selma sammen med Marianne, der havde tvillingerne med. Èn på opleveren, Alma, tag den! Alma var dog i perlende pephumør og fandt sig sågar i at sidde i sofaen, lænet op ad Selma, som er vant til være siddestøtte for sin fætter og kusine på Almas alder. Desværre havde Almas fader ikke fået kamera med, så begivenheden forbliver udokumenteret.
Lille bogorm
Det forpligter at nedstamme fra stolte bogtraditioner, som Alma gør på begge sider. Foreløbig nøjes hun med hænge ud med bøgerne. Senere påregner hun at amputere nogle forord og fordele bøgerne over et lidt større areal end reolerne, hvorefter hun til sidst har tænkt sig at læse de af værkerne, der har overlevet.
Mål og vægt
I dag har Alma haft besøg af sundhedsplejersken, som målte hende til at være 67 cm lang og 7.300 gram tung. Lillepigen er slet ikke så lille mere. Sundhedsplejersken talte varmt for, at Alma skal gøre sit arbejde på gulvet færdigt, så hun kan trille og sidde, før hun skal i gang med at stå og gå. “Vissevasse, det kan da lige passe, man kan jo ikke ligge der og blæse balloner op hele tiden,” udtaler Alma og bliver stående, uberørt af de officielle anbefalinger fra Babydanmark.
Småsyg sofahygge
Alma har rodet sig ind i sit livs første forkølelse, formentlig resultatet af, at hun vælter rundt i sengen og ender med at ligge på dynen, selvom den omvendte rækkefølge er mere hensigtsmæssig. Denne blæsende regnvejrsdag er derfor mestendels tilbragt på sofaen med en mor under sig og en dyne over sig. Hun hoster og snøfter og er meget lidt tolerant overfor bamser og andet godtfolk i aktivitetscentret og på tæppet, så der har ikke været meget med selvstændigt gulvarbejde. Moderen synes, at det er forfærdelig synd for den lille baby, at hun er så hjamsk, så Alma bliver nusset og kysset alt det, hun orker.
Klar til afgang
De har virkelig alt hos Emmery’s.
Faster D og Alma
Det er en fest at have besøg af faster Dorte. Alma har strålet og leget med sin faster det meste af dagen, og hendes surhed og berøringsangst var som blæst væk. Dorte, som hidtil mest har oplevet Alma sur, stillede beredvilligt op til både fodring og køretur og skiftede sågar en lorteble, helt uden at blive presset af forældrene.
Hva’ så dér?
Som det kan ses i modlyset på billedet, er Alma så småt begyndt at få hår på hovedet. Det glæder moderen, som mener, at det på længere sigt tjener pigebarnets interesser bedst ikke at gå sin faders hårløse fodspor.
Derudover kan berettes, at Alma pt. er en usædvanligt muggen baby, som hviner sin utilfredshed ud i tide og utide på en frekvens, der garanteret ville smadre krystalglassene, hvis vi havde nogle. Vi holder fast i, at det bare er en fase, og at surheden er forårsaget af tænder, erhvervelse af nye kompetencer, ændret kost, ændret søvnmønster, omslag i vejret eller … Måske har hun set en nisse. Under alle omstændigheder: Det er bare en fase.
Ha ha, en gang til!
Ting, man ikke skal sige til sin sundhedsplejerske:
Styrker det mit barns balance at køre et par gange rundt i tørretumbleren? Hun har ikke noget imod det.
Må hun sove i hoppegyngen?
Kan jeg bruge barnevognsselen i badekarret, så hun ikke rejser sig, når hun sidder der alene?
(Send endelig en mail, hvis I har forslag til listen, vi får besøg af sundhedsplejersken på tirsdag.)



















