Kategoriarkiv: Ukategoriseret

Nøgennymfe

Nøgen og lækker, frisk fra bad.
På trods af nyligt erhvervet siddefærdighed vælter hun stadig fra tid til anden over i sikkerhedspuderne. Det sker hyppigst, når hun øver sig i at se verden fra nye vinkler ved at lægge hovedet på skrå. Det er majet, majet svært!
Hvis forældre eller gæster lægger hovedet på skrå, klukker hun hjerteligt, det ser åbenbart festligt ud.
I det hele taget spotter hun kvikt eventuelle uregelmæssigheder, som morer hende; fx øjenbryn, der farer op og ned i moderens pande. Det var faktisk så sjovt, at hun kom tre kvarter senere i seng end normalt, fordi hun slet ikke kunne finde jorden igen.

Velkommen, 2006

Alma var til nytårsfest hos Ole og Pia i Valby. I alt var tretten voksne og ti børn forsamlet. Alma holdt hof og blev passende beundret, ikke mindst af kusine Vikki, som insisterede på, at Alma skulle på fremvisningsrunde og præsenteres som “min lille kusine Alma”. Hun er sq sød, hende Vikki.
Alma havde taget sin fineste kjole og matchende smykker på, så hun levede helt op til standarden for nytårsdresscode. Hun nød det hele og kiggede med øjne på stilke på de store børn, der kunne de utroligste ting. (Gå selv, hoppe uden hjælp og sådan noget.) Det var svært for hende at falde i søvn, når det hele nu var så festligt, hun lå bare og sprællede og jublede i den medbragte weekendseng; men da det endelig lykkedes, sov hun til gengæld også godt hele vejen ind i det nye år.

Wauw …

Da Alma og forældrene ankom til Århus, blev der udvekslet gaver med kusinerne Silje og Vikki.
Vikki havde personligt udvalgt Almas julegave, en fantastisk karussel, som spiller Wonderfull Copenhagen, og som i den grad faldt i lillepigens smag. Kusine Silje assisterede ved gaveudpakningen, og det er jo rart at have en stor kusine til støtte, når man er så benovet.
I det hele taget blev Alma temmelig begavet med skønne ting; tak til alle, siger hun.

Ked nissepige

Almas første jul var en barsk oplevelse.
D. 23. dukkede hendes første tand op – den nederste fortand i højre side.
De næste dage var hun forkølet og pjevset, og juleaften sov hun ganske fra.
D. 26. var hun helt skidt, og hen under aften vågnede hun op fra en lur i en tilstand af fuldstændig opløsning, så vi måtte en tur til vagtlægen: Mellemørebetændelse og bronkitis.
D. 27. viste det sig, at hun foruden at være syg havde fået endnu en tand.
Heldigvis hjalp penicillin og hostesaft hurtigt på det almene velbefindende, så de sidste dage i Århus og den laaaange tur hjem i snestorm klarede hun med bravour.
I skrivende stund er hun helt på højde med sig selv igen.

Hopsasa

Mormor og morfar havde puttet en hoppegynge under juletræet til Alma. Imidlertid var alle de voksne så spændte på at få proppet hende ned i gyngen, at pakken blev åbnet allerede d. 23.
Alma var ikke i topform i juledagene, men på trods af almene dårligdomme kunne hun ikke helt holde citronmasken, da hun pludselig kunne bevæge sig på egen hånd.
Siden har hun øvet sig flittigt. Hun er ikke helt tilfreds med hoppegyngen, men det skyldes mest manglende teknik: Hun sætter ikke begge fødder på jorden på én gang, så hun kuldsejler hele tiden. Når først hun for alvor finder ud af at holde sig oprejst, bliver det en fest at være Alma.

Alma i hjemmestrik

Der er småkøligt på slottet. Heldigvis har Alma bedstemødre, der er ferme med nørklepindene. Mormor har produceret en trøje med en elefant på maven og giraffer på ryggen samt matchende hue, der varmer godt om ørerne. Farmor har taget sig af den anden ende af baby. Hun har leveret flere par lækre uldsokker, så lillepigen ikke fryser om fusserne.

Weekend med farmor

Alma har været på julemarked på Christiania sammen med sin moder og sin farmor. Sidstnævnte har tilbragt weekenden på slottet, mens Almas fader var optaget andetsteds.
Alma blev monteret i selen og fægtede henrykt med arme og ben hele vejen gennem Den Grå Hal. Øj, der var meget at se på! Og mange mennesker, hvoraf en del smilende kommenterede sprællende, glade Alma. Et Christiania-badge måtte hun selvfølgelig have. Hun fandt det meget interessant, men fik nu ikke lov at tage det med i seng.
Søndag spiste Alma morgenmad med familien Underbo. Rebecca og Zacharias tumlede sig i leg, som sædvanligt til Almas store henrykkelse. Derefter tog vi et smut i helvedet (Field´s) for at høre Almas faders kusine Maria med den fantastiske stemme synge gospel for hektiske julegavesøndagsshoppere. Tal lige om at kaste perler for svin … Mens Almas moder passede hesten, gik Alma og farmor på besøg nedenunder, hvor Alma blev anbragt i doughnutten. Der sad hun og grinede, da moderen vendte hjem, halvt begravet i villigt udlånt legetøj med en tvilling på hver side.
På falderebet kiggede Alma indenfor på Hovedbanegården, da farmor skulle hjem til Århus.

Kunsten at spise en tvebak

Alma har i dag gjort sin første selvstændige erfaring med fast føde i form af en tvebak, som grundigt opblødt gled ned lidt efter lidt. (Med undtagelse af de tvebakbestanddele, der i stedet fandt vej til bluse, bukser, ansigt, hænder og farmor.) Projektet blev udført under streng supervision af farmor, men Alma fik ikke en eneste krumme i den gale hals. Moderen var meget stolt.

Finmotorik

Alma gider ikke ligge ned og øve sig på at trille, hun vil meget hellere sidde i sin doughnut og træne finmotorik ved at samle klodser, skeer, sutter og andre småting op fra bunden. Og når man bliver træt af det, kan man jo nappe en slapper sammen med Bent.
Dog varer det ikke længe, før doughnut ikke er et sikkert babyopbevaringssted længere. Alma stemmer fødderne imod den ene side og kaster sig bagud, og efterhånden er hun så stor, at hun er tæt på at flyve baglæns ud på gulvet. Oh ve og klage den dag, det lykkes hende! Man er ikke stor på konsekvensberegning, når man kun er seks måneder.

Som fader, så datter

Som bekendt holder Almas fader bobspillets stolte traditioner i hævd ved de årlige Molsmesterskaber. Det bør omgærdes med den største respekt, at voksne mænd står og puffer til farvede træringe med en kø.
Æblet falder åbenbart ikke langt fra stammen, Alma må være genetisk kodet for bobbegejstring. Da hun fik køen i hånden og adgang til ringene, blev hun så eksalteret, at mormoderen dårlig kunne holde fast på sprællebaby, og det lykkedes hende at få en af de grønne ringe til at bortabsentere sig på permanent basis.

Fyn er fin

Alma tilbragte weekenden i et sommerhus på Fyn med et bredt udvalg af moderens familie: Mormor, morfar, mor-morbror og dennes børn Henrik og Irene med påhæng.
Alma fandt det festligt at se nye omgivelser og do. mennesker, og der var mange friske input for en lille baby. Hun sad for første gang til bords i en høj stol, hvilket bekom hende vældig godt. Hun tronede for bordenden som en rundhovedet kalif med et velassorteret udvalg af legetøj inden for rækkevidde og moderen ved sin side og spiste betragtelige mængder af grød og anden fast føde, fx oksesteg med gulerødder (i blendet form).
Det var også første gang, Alma sov i en weekendseng. Moderen havde indkøbt en til lejligheden, men det viste sig at være unødvendigt, eftersom stedet rådede over hele to af slagsen. Det kunne ikke forstyrre Almas nattero, at sengen og værelset var nyt, ej heller, at det var mormor, der puttede.

Vandhvalp

Alma nyder sin ugentlige svømmetur. Hun har siddet over et par gange på grund af sin forkølelse, men derudover er hun troppet troligt op hver eneste gang, iført en kæk badeble og klar til at hoppe i bølgen den blå. Hver svømmetime afsluttes med et par dyk. Alma dukker prustende op til overfladen med vand i øjnene og et lidt desorienteret udtryk i ansigtet. Hun har ikke noget særligt imod at komme under vandet, men kan tilsyneladende heller ikke rigtig se pointen.