Alma er helt tydeligt blevet børnehavebarn nu: stor og fræk. Nej, okay, det er jo Alma, vi taler om, så fræk er et stærkt ord, men i hvert fald stor og dristigere. Hun hører knap så godt efter, som hun plejer, og har udviklet sig enormt i den noget anderledes atmosfære, der hersker i børnehaven, hvor tonen og måden at omgås børnene er tilpasset større børn i stedet for vuggestuens lille rugekasse. Især er det glædeligt at se hendes udvikling på det sociale område. Alma har altid leget meget alene og været reserveret i forhold til andre børn, men nu leger hun glad med en del af de andre børn på stuen. Den første gang, hun havde leget rigtig sjovt på legepladsen, kom hun hjem og forkyndte: “Moar, nu har jeg lært at lege med de andre børn!” Hun er meget fascineret af især de store, vilde drenge, og leger ofte, at hun er en eller flere af dem, og så skal der fx løbes hurtigløb.
Den nyerhvervede, afslappede holdning afspejler sig også i måden at tale til de andre på. Forleden holdt hun på sin løbecykel, da horden af vilde drenge kom racende på cyklerne. Alma kørte ubekymret ud foran dem, løftede hånden og sagde: “Hej, gutter!” Og da en fremmed dreng på en offentlig legeplads for nylig råbte “hvor er du skidedum!” efter en kammerat, og Alma misforstod og troede, at han sagde det til hende, hverken græd eller klynkede hun. I stedet protesterede hun højlydt og med stor overbevisning: “Nej, jeg er ej.”