Alle indlæg af Flickr

Den røde baronesse i luften

Hver morgen, når Alma har været vågen et par timer, går hun ind for at vække sin murmelslumrende fader. Hun starter med at gribe om de tæer, der stikker uden for dynen. Dernæst hopper hun op i sengen og vandrer målbevidst afsted i bakke og dal, indtil flyvelederen dukker frem af dynedybet. Alma, i luften bedre kendt under dæknavnet Den røde baronesse, arbejder nemlig ihærdigt og disciplineret på at få sit flyvercertifikat, og hun springer ikke over træningen en eneste dag.

Home alone

Almas fader har været fraværende i adskillige dage på grund af sin lidenskab for det ædle bobspils finere nuancer i form af de årligt tilbagevendende Molsmesterskaber. Alma og hendes moder benyttede lejligheden til at dyrke en masse pigehygge med venindebesøg og py-parties. Berit trådte igen til som barnepige, mens moderen drog ad stalden til og nussede hesten. Det var med stor spænding, at en lysvågen og sent-på-eftermiddagen-gnaven Alma blev overdraget til Berit torsdag, men ork, intet drama overhovedet. Det samme var tilfældet fredag og lørdag. Berit overvejer, om hun måske alligevel skulle få sin egen baby en dag.
Berit er hermed certificeret med Almas Blå Bånd; en sjælden ære, der bevidner, at indehaversken behersker den vanskelige kunst at danse med forkælet baby.
Note til evt. interesserede: Berit bliver aflønnet i hø. Hun har også hest …

Alma ordner vasketøjet

Alma føler sig udmærket hjemme i vasketøjskurven, hvor hun kan sidde så glimrende og øve sig på at synge en lille sang. Hun producerer uanede mængder af vasketøj, så det er ikke mere end rimeligt, at hun selv hjælper lidt til – eller i det mindste holder moderen med selskab i vaskekælderen. Af og til sidder hun i bæreselen, men oftest ligger eller sidder hun (afhængigt af mængden af vasketøj) i kurven. Her er kurven for en gangs skyld tom.

Lang og slank

Alma har i dag været til fem måneders serviceeftersyn hos doktordamen. Alma var stærkt oprørt over at blive berørt og studeret og lyst i ørerne. Hun råbte og skreg under hele seancen, så den afsluttende vaccination tilføjede ikke noget væsentligt til støjniveauet.
Alma er nu 69 cm og vejer 7,4 kg. Hendes højde er løbet fra vægten, men ikke i alarmerende grad. Hun har ikke taget helt nok på i forhold til den længde, hun nu er nået, men hun er stadig pænt trind. Lægen mente, at hun måske lægger an til at blive en høj pige. Også på det punkt slægter hun åbenbart sin fader på [ jeg er sgu’tte nogen ‘høj pige’ /BigDaddy ], moderen kan med sine 156 cm nok ikke påregne at give seriøse vækstgener i arv.

Hallo …

… se lige, hvad jeg har fundet!
Alma har nu opdaget sine tæer og har stor fornøjelse ud af at pille og proppe de små gulerødder i munden, når hun ligger på puslebordet. Erkendelsens øjeblik var nok indtruffet tidligere, hvis fædrelandets klima ikke havde krævet solid emballering og følgelig mangelfuld adgang til diverse spændende til baby hørende ekstremiteter.

Se mig!

Alma har ved bedsteforældres venlige mellemkomst omsider modtaget dåbsgaven fra sin italienske godfather (af nogle kaldet Stumpen, af andre Niels) og Silvia – en fantastisk kæde af snoet rød- og hvidguld med et smukt og diskret lille kors.
Alma var svært tilfreds med at bære pynt og sad og strålede som en lille, guldbehængt sol. For at være sikker på ikke at gå glip af noget skyndte hun sig at proppe korset i munden. Det smagte ikke af noget særligt, men den ru overflade var lækker at klø gummerne med.

Komsedasse, lille sutte

Det kræver sin baby at fange en sut, men Alma har hånd på projektet. Med udsøgt koncentration griber hun om sutten og fører den til munden, hvor den i tidens fylde bliver placeret i den dertil indrettede ansigtsåbning. Halvdelen af gangene godt nok omvendt med sutten stikkende ud, hvilket gør det meget vanskeligt at holde den fast i munden, men man kan jo ikke få det hele.

Alma og morfar

Alma havde i dag besøg af mormor og morfar. Almas fader har lært hende at flyve. Moderen gør sit yderste for at lære hende, at hun kun skal flyve med sin far. Da Alma kom over til sin morfar, spekulerede hun lidt over, hvem han mon var, men katalogiserede ham kvikt som en af samme slags som far, dvs. en flyveleder, og lænede sig prompte forover for at markere, at hun var klar til at lette. Alma fik et par flyveture og forlangte derpå, da der ikke var mere luftfartsaktivitet at hente, at komme retur til sin moder og en hyggelig sutteflaske.

Mødregruppe

Alma og hendes moder drager troligt til mødregruppebabytræf hver anden uge. Det er sjovt at se, hvordan bebserne udvikler sig, og hvor forskellige de er.
Fra venstre er det Sørine, Lauritz, Viktoria og så vores lille stjerne Alma. Det er Viktoria, der oftest lægger hus til møderne. Fordi hun er på hjemmebane, føler hun sig, som det kan ses på billedet, berettiget til diverse overgreb på sine medbabyer, når de formaster sig til at lægge sig på hendes tæppe og måske sågar bruger hendes legetøj. Mødregruppen tæller endnu en Victoria, men hun kunne ikke komme.

Alma i eksil

I den forgangne weekend blev slottet invaderet af forventningsfulde mænner, som skulle deltage i Jørgen Holmes traditionsrige julefrokost. Alma og hendes moder drog i eksil hos Berit på Islands Brygge, hvor vi gjorde den erfaring, at to voksne og et barn godt kan bo i et enkelt værelse, men det kan ikke anbefales at indrette sig sådan på længere sigt. Alma sov i liften, men det bliver nok sidste gang. Der er simpelthen ikke rigtig plads nok til at sprælle i søvne, så babyen vækker sig selv ved at hamre hænder og ben imod kanterne. Next stop weekendseng.
Søndag vendte vi efter på tv at have set en masse heste spæne rundt i Dyrehaven hjem til et skinnende slot. Almas fader havde ikke ligget på den lade side, så der var ingen spor efter nattens udskejelser.

Farmors hjemmestrik

Alma er blevet begavet med et fikst, gult sæt, som farmor egenhændigt har strikket sammen til hende. Alma krævede straks en barnevognstur, så hun kunne flashe nyerhvervelserne for strandparkens uendelige mængde af joggere. (Leverandøren forsikrer, at babyen ER forsynet med en hals, skønt det ikke fremgår tydeligt af fotoet.)

Junibabyer på Ingolfs

Så blev det tid til endnu et møde for de sjællandske medlemmer af netmødregruppen Junimor. Ingolfs Kaffebar lagde lokaler til træffet, hvor Alma, Ida, Frederik og Joakim mødte op. (Og nej, der er ingen royale forbindelser på trods af navnene.) Ida og Alma kørte hårdt på efter devisen “børn skal både ses og høres”. Ida, som sammen med sin mor Christel var kommet helt fra Næstved, tog tidligt hjem på grund af akut dårligt humør. Hun viste sig senere at have feber, så hendes larmende adfærd er undskyldt. Alma larmede også lidt, dog uden at have sygdom som undskyldning. Drengene derimod vidste nok, hvordan man opfører sig på cafe. De lå på gulvet på hhv. lammeskind og dyne og var meget høflige. Til sidst blev alle bebser trætte på samme tid og gav sig til at græde, hvilket fik en nys ankommet og meget højgravid pige til at se noget nervøs ud. Ungerne kom i barnevognen og fik en lur, mens mødrene skyndte sig at indtage resten af frokosten i babyfred. Joakim og hans mor Tine gik med Alma hjem, nogle af os for at drikke kaffe, andre for at hænge ud på maven på tæppet. Alma var meget betaget af Joakims maskuline pludren og overvejer nu at hæve forlovelsen med Silas.
For øvrigt mener hun, at frølår som delikatesse er stærkt overvurderet, og at deres popularitet må være en resultat af frankofælt lobbyarbejde, der har fået folk til at snobbe ad padder til.

Alma og Dorthe

I dag har Alma haft besøg af moderens veninde Dorthe fra Kolding. Moderens hest og Dorthes hest er gamle venner. Dorthe har gennem de seneste to år gentagne gange varslet visit, men indtil nu har det været tomme trusler. I dag blev så dagen, hvor besøget rent faktisk blev gennemført. Alma hilste pænt på og sad på skødet til, men hun kunne ikke holde sig vågen ret længe efter gæstens ankomst. Dorthe var ikke begejstret over at blive mødt med krav om fotodokumentation, så hun forsøger at skjule sin identitet ved at kigge opmærksomt på baby og lade Alma om at vende sig mod kameraet. Vi kan dog oplyse læserne om, at hun er god nok. Med Alma sødt slumrende i tremmesengen vendte faderen opmærksomheden mod de højtråbende pligter, mens moderen og Dorthe tilbragte et par hyggelige timer med at genopfriske minder og tjekke op på fælles to- og firbenede bekendte. Alma lover at lægge vejen forbi Dorthes hus i Hejls og/eller rideskolen i Dalby, når hun skal til Haderslev ved juletide.

Lille tyvetøs

Alma har været med i Helvedet (af nogle kaldet Field’s). Moderen fandt det stærkt belastende, men Alma syntes, at det hele var fantastisk interessant. Hun sad op i barnevognen under det meste af turen og greb ud efter alt, hvad hun kørte forbi. Faktisk lykkedes det hende at hugge et par grå termosokker str. 43. På en eller anden måde havde hun neglet dem ned i barnevognen og sat sig på dem, og hendes ugerning blev først åbenbar, da hun skulle over i autostolen. Obs! Skulle Alma af myndighederne blive konfronteret med denne redegørelse for begivenhedernes gang, er hun indstillet på at nægte alt!
Ved hjemkomsten måtte moderen sande, at hun havde begået en masterbrøler. Ingen nøgle. Ingen hjemme. Farmand var i gang med en opgave i Hellerup. Alma og mater søgte tilflugt på Ingolfs. Alma var i fin form. Hun flåede et stykke af papirdugen i småstykker, prøvede at æde stumperne, forsøgte derpå at sutte resten af dugen i sig, insisterede på at gå frem og tilbage på gulv og bord, hvinede, tog et postkort … Endelig kom Jesper forbi med nøglen til huset.
Alma takkede for en underholdende dag og gik i seng kl. 16.30.