Alle indlæg af Big Mama

Kunst er fortælling

20120106-180240.jpg

Carl har fået øjnene op for mulighederne i at udtrykke sig kunstnerisk, og da han ER Carl, tegner han ikke huse og træer og anden socialrealisme.
Denne tegning forestiller således en pingvin med mange muskler, der er rød i hovedet og skal slås med et rumvæsen. Tag den, Rembrandt!

Velkommen, 2012

I år forsøgte vi for tredje gang at arrangere nytårsaften sammen med moderens veninde Rikke og familie, og efter to års aflysninger på grund af sygdom tilsmilede lykken os. Midt på eftermiddagen ankom Rikke, hendes mand Jacob og deres to piger Andrea og Selma til matriklen. Carl var ovre hos Anton, og Alma kom i samme stund hjem efter nærmest to døgn ude i verden.

Menuen stod på indbagt mørbrad – et pudsigt fænomen. Der var tre mørbrader og kun to portioner butterdej – et andet pudsigt fænomen – så den sidste blev på fusionskøkkenmaner pakket ind i grisini-dej. Svinigrisini havde set dagens lys. Som serviceinfo kan vi fortælle, at det indvendige bliver mægtig lækkert, mens dejen bliver lidt for brødagtig til, at det rigtig spiller. Men den er flot!

De søde små fandt ret hurtigt hinanden og fortrak til loftet, hvorfra de gik på snigertogter ned i køkkenet. Det viste sig, at der var mere alvor bag togterne, end man normalt ser: Skålen med grisini forsvandt, uden at nogen rigtig lagde mærke til det, og siden viste det sig, at de (= Alma, den lille rotte) også havde hugget en flaske cola, som de havde delt på yderst demokratisk vis. Da det blev tid til maden, havde de små- og smugspist så meget, at de ikke gjorde synligt indhug i den dejbeklædte, døde gris. Til gengæld kunne de godt spise dessert… Rikke og Jacob fik en hel mørbrad med hjem. På slottet kommer menuen til at stå på nytårsmad de næste tre dage.

Moderen blev ramt af besynderlig træthed og hovedpine og faldt i søvn i sofaen med i hyggelighederne. Heldigvis tog de øvrige tilstedeværende det pænt.

Ungerne gik omkuld ret tidligt, sidste mand/pige omkring kl. 22. Alma var blevet så enormt skuffet over, at ingen havde indkøbt fyrværkeri til hende og de andre, at faderen tog en ekstratur i supermarkedet hen på eftermiddagen i et forsøg på at råde bod på skaden, dog uden held. Derfor bad Alma så mindeligt om at blive vækket til midnat, så hun kunne se de andres. Hun blev vækket, men var på det tidspunkt ikke til sinds at stå op alligevel. Her til morgen opdagede hun kransekagen og var så enormt forarget over, at hun ikke havde fået at vide i al sin søvndrukkenhed i nat, at der var kage!

Udsalg!

Kort før jul solgte Alma (med moderens hjælp) alt sit Bratz via Den Blå Avis. Aftalen, når de sælger noget legetøj, er, at de selv må bestemme, hvad de køber for pengene. Det gør det lidt mere attraktivt at få ryddet ud i det af og til.

Carl blev inspireret og sorterede en masse af sit legetøj fra, som han godt ville give til de fattige børn. Moderen var meget stolt og proppede nogle penge i hans sparegris. eller rettere, sparemus. Den hedder Jerry og blev købt på et meget folkeligt marked i en meget lille flække under sidste års ophold i Klitmøller.

Aftalen var, at de skulle med på udsalg og købe legetøj for deres penge. Moderen havde forestillet sig noget med engang i januar, men d. 29. december kunne de ikke vente længere, så vi kørte i legetøjsbutikken. Det var en stor oplevelse for dem at have deres egne penge med. Carl udvalgte sig først en del hamsterudstyr, men tilbageleverede omgående den nødvendige mængde, da han fandt et Scooby-Doo-spil. Det er siden blev spillet mange gange, ligesom vi med fryd har kastet os over Den travle by-spillet.

Alma var i syv sind, men da hun så en Hexbug Nano-bane med to insekter, var hun ikke i tvivl: Dén skulle det være. Hun brugte hele sin rørlige formue på den, men det var helt i orden. (Til orientering er Hexbug Nano sådan en bille, som Carl fik af Vikki i julegave). Det var to glade og stolte børn, der kom hjem med deres nyindkøbte, selvvalgte varer.

Social aktiviteter

Alles hat ein Ende, nur die Wurst hat zwei, og således kom også den dag, hvor juleferieopholdet i det jyske var forbi, og den grå eminence-bil vendte snuden mod øst. Dagen efter var en stor dag, for det var Carls debut som overnattende gæst hos en ven! Vennen var Anton, og anledningen var forældrenes fravær pga. uomgængelig housewarming-invitation.

Moderen var noget spændt på, om Carl ville stå distancen. Han havde været noget utilfreds på forhånd og gentagne gange sagt, at han turde ikke sove hos Anton. Der blev arrangeret tilkaldevagtordning med Antons mor. Da først det blev alvor, var der dog ikke det fjerneste i vejen. De havde leget og hygget og sovet og leget igen. Eneste skår i glæden var, at de vågnede kl. 5 og troppede op i soveværelset hver kvarter derefter for at spørge, om de måtte stå op.

Kl. 10 i formiddags kom Carl hjem. Anton skulle noget. Kl. 11 kom Anton tilbage og var på slottet 30 sekunder efter hjemkomst. Han blev resten af dagen, indtil trætheden var for massiv hen under spisetid.

Alma skulle sove hos Hannah. Begge pigerne havde glæder sig vildt, og der var som forventet ikke skyggen af problemer der. De legede videre, da de vågnede, og fik i løbet af formiddagen selskab af den anden Hannah, i det følgende kaldet Hannah C. Da Alma efter aftale skulle hentes kl. 14, blev moderen mødt af en massiv mur af protest og et forslag, der mindede om et folkekrav, om, at de tre skulle fortsætte legen hjemme hos Hannah C. Hannah C’s mor sagde ja, og så driblede de derover.

Ved spisetid havde de udbygget konceptet til, at de gerne ville overnatte hos Hannah C alle tre. Mod højtideligt løfte om at lægge sig til at sove tidligt fik de lov. Serviceleverancen kom over med Almas sengetøj og en bamse, og det var det. Gad vide, hvornår hun flytter hjemmefra? Det er en stor fornøjelse at se pigerne have så meget glæde af hinanden og løbe fra den enes hjem til den andens. Man ser uvægerligt lidt frem til, at Carl også starter i skole og får et større udvalg af legekammerater. Han snakker selv meget om, at han gerne vil gå på frit i stedet for i børnehave, men der er bred enighed om, at han ikke er oplagt skoleklar, så det bliver til et år mere i børnehaven.

Julestemning

Vi bringer her et udvalg af stemningspics fra juledagene.

Så blev det endelig jul!

Den var længe ventet og med utålmodig længsel imødeset, julen, men endelig kom det så vidt. Den lille familie var igen i år draget mod vest for at tilbringe højtiden i selskab med Århus-klanen. Mormor ankom juleaftensdag og havde helt uhørt slået sig løs og ankom i nissekonetøj. I år lagde Ole og Dorte for første gang hus til; et længe næret, men af uransagelige årsager aldrig udtalt ønske fra Dortes side.

Det var en fantastisk vellykket aften med mormor som special guest star. Ole insisterede på den traditionelle flæskesteg, og dertil havde Silje og Morten lavet fasaner. Der var brune og hvide kartofler og hjemmelavet rødkål, helt vidunderlig sovs og dertil to salater! Sjældent har moderen været så tilfreds med en julemiddagsmenu.

De søde små var lige ved at blive for trætte, men det endte lykkeligt. Gavemængden oversteg enhver selvcensur, men også det endte lykkeligt (om end en kende kaotisk). Alma og Carl fik af forældrene hver sin iPod, og skønt de havde ønsket sig Nintendo, faldt potterne i god jord og har været brugt flittigt. Alma faldt i søvn efter gaveorgiet. Carl smed sig på sofaen med sin nye spillemaskine og holdt ud noget længere, før han også måtte overgive sig til søvnen.

1. juledag var det tid til den traditionsrige familiejulefrokost efter en meget afslappet formiddag med Lego og nattøj. Hele flokken samlede på Klokkerbakken og fik en masse mad og lidt mere mad og ost i mængder og en masse snak og Partners, og børnene legede og byggede Lego. Og pakkeleg, selvfølgelig. Alma fik en plade chokolade i en af sine pakker og vandrede siden rundt med chokoladepladen i hånden, mens hun bed af den som en skive brød. Mors pige.

Spilletid

20111216-165428.jpg

På fritten er der en PlayStation, so man kan reservere tid til. Det er sket mere end en gang, at en afhentning af det søde barn er blevet udskudt på grund af sen spilletid. I dag sidder Alma og Johanne således og spiller klokken fem minutter i lukketid. Godt, vi kun bor fire huse væk.

Carls bordkort

Alma var til svømning for første gang i dag, og hun var fuldkommen salig. Da hun kom hjem, blev hun dog noget stram i betrækket. Det viste sig nemlig, at Carl ånder hende en del mere i nakken, end hun havde regnet med: Han havde efter faderens forlæg skrevet bordkort til Alma, Carl, far, mor, farmor og mormor. (Han laver for øvrigt de sødeste r’er: En cirkel med to ben.)

Den havde Alma ikke set komme. Hun troede, hun havde et bekvemt forspring, men hun kommer nok til at lægge sig i selen, hvis hun vil være sikker på at bevare det.

Det, en gris er lavet af

Carl er en stor kødspiser, og han erklærer med stor følelse, når han spiser skinke eller bacon, at han elsker det, en gris er lavet af. Forleden gik han dog lidt galt i byen – men der er også så mange facts i verden, at det kan være svært at holde styr på dem alle sammen.

Carl: Jeg elsker bare det, en gris af lavet af!
Mor: Det her er altså kylling.
Carl: Men er det ikke rigtigt, at kylling er lavet af en gris?

Nisserier

Alma og Carl nyder decembers nisse- og juleaktiviteter i fulde drag. Hjemmet er ganske vist ikke synderligt julepræget, idet kasserne med julepynt har bortabsenteret sig, men et par enkelte nisser har vi dog gravet frem – og så har vi jo to stk. sprællevende af slagsen. Carl har sågar et sæt nissenattøj. Skulle nogen spekulere på, hvad det er, nisserne har i munden, kan vi fortælle, at det er citroner. Dem spiser nisser mange af, det ved alle.

Der har været den traditionelle juleklippedag i børnehaven. I år var dog lidt anderledes end vanligt, idet lucia-optoget, som plejer at være forbeholdt institutionen selv, blev afholdt for forældrenes tårevædede øjne. Carl havde dog nægtet at være med. Det var for piger, syntes han.

Der har også været glöggdag på fritten. Her blev der produceret juledekorationer, spist æbleskiver og drukket glögg, og så var der et nissepigekor, som klinet op ad væggen sang “Julebal i nisseland” (og lagde sig i en bunke på scenen til slut), “Træskoklamper”, “På loftet sidder nissen” og “Nu er det jul igen”. Der blev kaldt på ekstranummer, så de sluttede af med “Søren Banjomus” – til Almas store fortrydelse. Hun ville afgjort have foretrukket “Højt fra træets grønne top”.

Hele molevitten

Følgende er videregivet af Dorte, oplevet under Carlevisit:
Dorte havde arrangeret nogle små hapsere på en tallerken til hygsom indtagelse foran fjernsynet. Hun toppede serveringen med en serviet. Det passede Carl mægtig godt. Glad slog han ud med armen og ymtede: Det er det, man kalder hele molevitten!

Rødkælkebegravelse

Carl og Alma nåede at besøge Ole og Dorte under et weekendbesøg i Jyllands hovedstad. Kort forinden havde de store ruder kostet en lille rødkælk livet, så man kunne jo meget passende arrangere en begravelse for den lille fugl.
Carl og Alma gjorde deres bedste for at følge rødkælken til graven med maner. Den blev pakket ind i store blade og nænsomt anbragt i hullet, som de havde gravet sammen med Ole. Alma lagde den ned, Carl stod for jordpåkastelsen.
Derefter blev graven pyntet, så det var en langt større fugl værdigt. Børnene mente, det ville glæde rødkælken, hvis den kom op af graven og så, hvor flot den var. Ole var hurtigt og påpegede, at rødkælkens venner til gengæld kunne flyve forbi og se det, og at de i så fald nok ville mene, at det var på tide, at nogen lavede en ordentlig begravelse for en fugl.

Sengekammerater

De fleste børn sover med en bamse. Carl har aldrig for alvor været meget for slige bløddyr; moderen mindes stadig fnisende, hvordan hun håbefuldt anbragte en blød, lækker bamse foran det kravlende Carlebarn, som uden at sagtne farten greb den og slængede den fra sig over skulderen. Så når Carl kryber til køjs og trænger til selskab, står den på formstøbt plastik. Vi bringer et repræsentativt eksempel: To Gormiti-familier, suppleret med bl.a. en edderkoppeskabning og et par Bakuganer.

Yussef seks år

Carl og Anton har indlemmet en tredje dreng i deres ellers temmelig lukkede gruppe: Yussef. Yussef har været hjemme og lege hos Carl sammen med Anton, og i går var det en ganske særlig dag. Yussef holdt nemlig sin seks års fødselsdag for sine to nye venner. Dagen var eksplicit blevet planlagt efter, hvornår Carl og Anton kunne komme, og det var heldigvis meget vellykket. Alma var også med. Hun havde været noget skeptisk på forhånd, men tøede hurtigt op, godt hjulpet på vej af lagkage og slikposer.
På billedet ser man storebror Sipan, Alma, Anton, fødselaren, Carl og storesøster Iman.

Julens glæder

De søde små glæder sig enormt til jul. De glæder sig også til julemånedens start. På slottet er vi nu i besiddelse af ikke mindre end fire julekalendere. De to havde Alma med hjem fra efterårsferien i Haderslev. Hun havde fået lov at få TV2’s kalender, men da den skulle indkøbes, var Eva med, og hun syntes, at Shanes selvbyggerkalender var et must. Der blev således indkøbt to allerede i oktober.

Siden fik faderen en let defekt Bakugan-kalender op under neglene under et forretningsmøde, hvilket naturligvis afstedkom, at Alma også måtte have en kalender med legetøj i… Børnene er dog storsindede nok til at dele ud af deres rigdom, så moderen har fået TV2-kalenderen, mens det er blevet betroet faderen at åbne lågerne hos Shane.

Børnene sidder ofte med deres julekalender på skødet og ryster dem lidt og beundrer dem og spekulerer på, hvad der mon er i, og aer dem kærligt over plastikken.

Årets nabofest

De sidste par år er der skabt en tradition for, at der afholdes vejfest med et begrænset udsnit af vejens beboere. I år var stemningen ikke rigtigt for et selvgjort, ambitiøst rollespilsprojekt, så løsningen blev en købt skattejagt i den vidunderligt smukke efterårsskov ved Nødebo. Det var meget vellykket. Vi delte folkehavet op i tre hold, og afsted gik det fra post til post med pudsige opgaver af meget forskelligt tilsnit. Turen var på fem km, og Carl og Anton travede trøstigt afsted uden brok sammen med resten af hold 1.

Efter et par timer i den fri natur kørte vi hjem og holdt fest med udefra leveret texmex-mad. Det var nr. 21, der i skøn samdrægtighed lagde hus til over alle fire etager. Alma var træt. Hun var så træt, at hun drattede om kl. 20 og sov fra resten af festen. Carl kørte med klatten til 22.30. Nabotøserne indlogerede sig på den store luftmadras på loftet. Alma sluttede sig til dem i morges, og bortset fra nogle fourageringsture holdt de sig deroppe det meste af formiddagen.

Carl var helt smadret efter en noget for kort nattesøvn og har tilbragt dagen i sofaen. Alma sløvede også lidt, men opstøvede derefter en frit-veninde, som hun kunne lege med. Det har været en rolig dag.

Halloween

Halloween – en fremmed tradition, der på rekordtid har fået et fast tag i danskernes liv og tanker. Ikke mindst via børnene, der naturligvis finder det festligt med græskarlygter, kunstigt spindelvæv og bugnende slikposer efter rasletur hos naboerne.

Forældrene på slottet er ikke særlig begejstrede for Halloween, men børnene er til gengæld begejstrede nok for os alle fire, så selvfølgelig får de også lov at blive klædt ud og gå afsted for at tigge slik. Alma var klædt ud som spøgelse, hvilket hun havde glædet sig meget til. I praksis fungerede det ikke så godt, fordi lagnet gled, så øjenhullerne sad andre steder end for øjnene. Carl var Dracula med kappe.

På vejen var der stor og langvarig diskussion om, hvorvidt man skulle gå søndag eller mandag. Søndag var god, fordi det var fridag. Mandag var god, fordi det faktisk var den dag, hvor det var Halloween. Børnene plejer at følges, så det ville være skønt at være enige om hvornår. Enighed kunne dog ikke opnås, så vi indgik et salomonisk kompromis: Vi starter søndag, og har nogen lyst til at doble op og gå tiggergang igen mandag, gør de bare det. Alma gik faktisk igen mandag, men det skyldtes, at hun var på legebesøg hos Mille efter skole, og Mille skulle først gå mandag, så… Mandag havde hun dog droppet spøgelset og nøjedes med heksekjolen.

Familien Underbo havde pyntet vindfanget og forsynet det med en skål dragepis med mider, som børnene skulle drikke af for at få slik (dragepis = vand+appelsinjuice med pinjekerner og frø). Carl og Anton turde godt, og Carl snakkede løs om det der dragepis. På et tidspunkt kom det imidlertid for en dag, at barnet faktisk ikke vidste, hvad pis er. Da han fik at vide, at det er tis, kunne han næsten ikke være i sig selv for begejstret afsky.