»Hvem er den mand, der har spist min kage, mens jeg sov?«
Alle indlæg af Daddy
Alma er ikke imponeret …
Her til aften fløj præsident George W. Bush med sine to Marine One-helikoptere forbi Almas vugge langs med Amager Strandpark på vej til Fredensborg. Den forreste maskine blinker t.v. på billedet. Alma var naturligvis ikke imponeret, men vendte sig om på den anden side og sov videre efter at have gylpet sin mening om den sag. (Således slap hun for at overvære TV 2’s coverboy Jes Dorsk Pedersen pumpe Bush’ ankomst op som en tysk discount-hamburgerryg fra Aldi. Men så ved man også alt om flynumre, præsidentfruefrisurer, tv-værtens forventninger til hvilket fly præsidenten fløj med … og så naturligvis de mange spændende og imponerende sikkerhedsforanstaltninger. Jo, hofhunden er i haserne på »verdens mest magtfulde mand«, som ankerhunden beundrende benævner præsidenten.)
Nuttebaby
Markus de Lima Ring gæsteoptræder
Markus, der er født den 22. marts, er mange gange ældre end Alma. Han vil gerne tilbyde sin livserfaring til den lille pige. Det ses af billedet, at han er en alvorlig mand, som du kan regne med. Markus skal døbes til august, hvor bl.a. Almas far skal være fatter. (Venligst udlånt af Henrik Rings flickr-bibliotek.)
Alma træner til en post som EU-kommissær. Hun har allerede lagt sig godt ud i kinderne og anlagt et reserveret look à la Henning Christophersen. Men hun tillader heller ikke sig selv at springe et eneste måltid over.
Helene og combivogn med Øresundsbron
Familien var på tur til Amager Strandpark på den første officielle åbningsdag. Parken er ikke færdig med stier, græs og lokummer, så vi måtte trække combivogn igennem sandet. Det blæste ad hækkenfelt til.
Fra egen billedserver …
De tidligere præsenterede billeder i denne blog hentes fra en fotoservice kaldet Flickr.com. Det fungerer, men kan være lidt forvirrende, fordi dette site også kan finde på at spørge om passwords. Nu forsøger vi så for første gang med et alternativ. Dette billede er således hentet fra vores egen eRez-server:
Jeg har endnu ikke fået fjernet vandmærket, men det kommer, når det vil Peter Mark hjælpe med.
Jesus og Buddha
Helene er ved at planlægge Almas dåb. Noget tyder på, at det bliver et arrangement for den nærmeste familie. Flemming Pless skal stænke vandet, hvis det er muligt, og derfor vil det nok også blive på hans hjemmebane, Christianskirken på Christianshavn. For at få det hele til at gå op, ser det ud til at seancen skal finde sted den sidste søndag i juli. Men mon ikke Helene vil skrive lidt mere om det, når vi nærmer os. (Egentlig ville jeg bare benytte lejligheden til at flashe dette fine billede af en buddha-figur…)
Sutteflaske-dopet
Alma tager røven på sin far, der tror, han skal arbejde, mens moder plejer sit største trækdyr. Men der skal gylpes og gurgles, før man kan slappe af.
Velkommen til Almas blog
Så er det endelig lykkedes at få sat webloggen op.
Her kan du følge den daglige udvikling på Amager. De fleste indslag vil sikkert blive forfattet af moderen, men faderen regner også med at bidrage i ny og næ. I kan som læsere kommentere indlæggene. Vi skulle også gerne kunne lave fotoalbums i bloggen.
Alma & Skt. Helene
Så er der kommet lidt ro på og moderen har fået halvanden times søvn.
Alma Pater
6 dage gammel
Hun er ikke så gammel endnu – 6 dage har hun sovet, spist, skidt og bøvset. (Hun ligner sin far…)
Fødslen
Helene var sat til at føde onsdag den 8. juni, så det var på sin plads, at hun fik veer midt på eftermiddagen tirsdag den 7. Selv om det var ubehageligt var veer dog ikke værre end, at hun syntes, det var en god idé, at jeg som planlagt tog til madklub hos Anders (Junge stod for maden). Jeg var hjemme igen kvart over midnat, og da var det ikke for sjov længere. Helene havde haft seriøse veer i et kvartérs tid. Hun ville meget gerne på hospitalet.
Vi tog på Hvidovre. På fødegangen (som håndterer problemfødsler, og som derfor skulle tage sig af Helene pga graviditetssukkersygen) fik vi at vide, at vi bare skulle gå ind på fødeklinikken i stedet for. Let forundrede gik vi derind og fik at vide, at “hvis du har sukkersyge, skal du jo slet ikke være her – så skal du jo på Riget!”. Det var ikke så brugbar en kommentar at få på det tidspunkt. Når man dertil lægger, at vi måtte vente i tre kvartér, før vi fik en jordmoder, og at personalet sad tilbagetrukket på kontoret dybt koncentreret om deres kaffekopper, så var det ikke den bedste start.
Jordmoderen var en midaldrende polsk dame. Hun var fantastisk sød og hjælpsom. Og så virkede hun kompetent, hvilket var nok så vigtigt. Hun konstaterede, at Helene allerede havde åbnet sig 5 cm [til læsere uden jordmoderuddannelse: 5 cm er halvejs, før fødslen kan gå i gang].
Efter et bad og et lavement var vi oppe på 8 cm. Der gik ca. halvanden time med jordmoderen, før Helene havde født Carl. Men da jeg så ham med navlestreng og blod, måtte jeg udbryde: “Det er jo en pige?!”
Og det var det! Vi var noget forundrede over den practical joke. Det krævede lidt omstilling, fordi vi jo glædede os til at møde Carl, der i den senere tid nærmest var blevet et fuldt medlem af familien med personlighed og karaktér og egen email-adresse. Nu stod vi så dér med en helt fremmed, lille pige. Der gik nu ikke så længe, før vi var kommet os over overraskelsen.
Helene synes ikke, der var noget som helst romantisk eller moderligt mytisk over at føde. Det skulle bare overståes hurtigst muligt, for det gjorde latterligt ondt. Fordi det gik så hurtigt, blev hun snydt for epidural-blokade, som hun havde håbet på. Hun blev spist af med lidt lattergas, som ikke rigtigt gjorde noget fra eller til.
Den lille pige blev målt til 52 cm og 3490 g. Fødselsdagen blev onsdag den 8. juni 2005 og tidspunktet kl. 3:44 om morgenen, hvis nogen skulle ønske at lave et horoskop.
Vi sov først ved syvtiden. Hvidovre stiller et lille familieværelse til rådighed for førstegangsfødende. Man har to fulde overnatninger, men vi valgt at tage hjem over middag torsdag, for det gik godt med amning og det hele. Det er en fin lille pige, der ikke var så rosinagtigt, som jeg havde forestillet mig.
I går aftes, fredag, besluttede vi, at hun skal hedde Alma. Det var sammen med Asta vores favoritnavne, før vi vidste, at hun ville blive en dreng. Jeg tror, at kønsfejlen i hospitalsjournalen er en ren ombytningsfejl. Det er ikke sandsynligt, at sygeplejersken, der skannede Helene, har siddet og kigget på skærmen sammen med os og set, at det var en dreng uden at sige noget til os med det samme. Så hun har nok forbyttet journalerne, da hun skulle notere en observation på en anden gravid.
Vi har ikke noget at klage over. Alma er en rigtig lækker grillkylling af en baby.










