Anger management påkrævet

DSCF4624.JPG Carl har med tiden afsløret, at han er i besiddelse af et ganske voldsomt temperament. I dag nåede han nye højder i raserianfaldenes størrelse. Da vi kom hjem, var moderen tungt belæsset med tasker, tøj, biblioteksbøger m.m. Carl, som kan entre trappen på under ti sekunder, har fået det for sig, at han hellere vil bæres. Det ville han også i dag. Moderen sagde meget venligt nej og henviste til hans egen formåen. Carl tægede sig fast og forhindrede moderen i at bevæge sig under rasende skrål. Moderen vristede sig løs og gik op under talrige opfordringer til Carl om at følge med. Skrål, slå om sig og sparke vildt i luften. Vel oppe gik moderen og Alma ind. Døren blev stående åben, og moderen gik nynnende rundt i køkkenet, kaldte af og til på ham, fristede med mælk… Carl nægtede fortsat. Han holdt pauser i skråleriet, men så såre moderen henvendte sig til ham eller – oh ve, oh rædsel – ligefrem viste sig i døren, startede han forfra med at råwe af sine lungers fulde kraft, mens han slog løs på trappen med hænderne og sparkede om sig (med kun det ene ben, så han ikke faldt ned…), rystede på hovedet og på alle måder gav udtryk for sin enorme harme over det urimelige krav. Han kravlede laaaangsomt op, men fik han øje på moderen, begav han sig omgående baglæns nedad igen. Jamen, den dreng bliver så vred, at man kan blive helt bekymret. Til sidst – efter tyve minutter! – var han nået 3/4 af vejen op, og her begyndte trinnene at blive smalle, så endelig greb moderen hjælpende ind. Tænk at kunne holde fast i, at man er SÅ vred så længe, når man er så lille… Kan man få anger management-kurser, når man er under to år?

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.