I dag har Alma fået nye dræn i ørerne. Ørelægen havde konstateret væske i mellemøret og dårlig hørelse, så noget måtte der gøres. Alma startede dagen med en solid omgang havregryn, hvilke hun konsekvent omtaler som kold havregrød, mens hendes elskede og nu haleløse rolle – hotte, når man ikke kan sige r – kiggede på. “Jeg ska´ til ørelægen i dag, hotte. Du må ikke komme med. Så græder du nok,” sagde hun til den. Op til fastestarten fik hun en lille genoptankning, og så klarede hun fire timers præ-operationel faste med flyvende faner. Stor var hendes glæde, da hun en time inden operationen skulle have to beroligende piller, som måtte indtages knust og blandet i en skefuld is.
Moderen havde på forhånd snakket meget med hende om ørelægen, der skulle give hende små rør i ørerne, fordi der var vand derinde, og om, at hun skulle have en maske på, som fik hende til at sove. Vi har givet dukkerne maske ganske mange gange og i det hele taget gjort en del for at forberede den små Alma, og det gav pote.
Umiddelbart efter ankomsten til ørelægen (med en let vaklende Alma pga. pillerne) blev vi lodset ind til slagtebænken briksen. Moderen fik Alma på skødet, og så kom masken på. Moderen fortalte Alma, at det hed lattergas, fordi man nogle gange kom til at grine, og så sad Alma og sagde små lyde og smilede huldsaligt ind i masken, indtil de tændte for sovegassen, og så var hun væk. Efter operationen sov hun ti minutter og vågnede uden et klynk. Moderen var meget lettet over det smertefri forløb!
Derefter fik Alma to pølsehorn og noget juice, og da vi kom hjem, fik hun en slikkepind, og så var hun glad. Nu venter vi spændt på at se, om det gør noget for sproget med de dræn.