Afsted til børnehaven

DSCF4406.JPG Alma, den store, lille pige, skal starte i børnehaven den 1. juni. På Sol-stuen. Fordi hun er en solstråle i vores liv. Det er slet ikke til at fatte, at det lille myr er blevet stor nok til at gå i børnehave. Heldigvis er institutionen jo integreret, så hun flytter bare over på den anden side af gangen og skal i øvrigt følges med Freja, som vi havde playdate med for nogle uger siden. Det bliver spændende, siger Alma, og de gør fra institutionens side en del for at lette overgangen i form af næsten daglige besøg på børnehavestuen, hvor de små nye sammen med en vuggestuevoksen og deres nye primærpædagog leger og ser tingene an, og de tilbringer en stor del af legepladstiden på børnehavens legeplads. Alma er allerede ret optaget af sin nye pædagog Agnete, som moderen også er ret begejstret for.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.