I søndags besluttede den lille familie at nyde det gode vejr og tage på legepladsen. Den udvalgte legeplads ligger en god kilometers penge fra slottet og lige ved siden af en cafe, hvor frokosten skulle indtages. Afsted det gik uden anden oppakning end et par bleer og to børn på hver sin cykel. Faderen havde også cykel med, dels for at benytte tiden til at sætte lås på, dels for at have børnesædet at falde tilbage på, hvis Carl blev alt for træt af at køre på den lille blå.
Vi nåede frem uden problemer, Carl mosede tappert på, så det var til at blive helt træt af at se på ham. Efter en times tid var vi sultne og satte kursen mod cafeen kun for at konstatere, at den havde vinterferielukket. Nedtur! I stedet måtte vi sætte kursen hjemad igen. Carl mosede atter tappert på, men det tager altså sin tid at komme nogen vegne på hans cykel, og det fordrer pauser, så til sidst kørte faderen og Alma i forvejen, mens Carl og moderen fortsatte i adstadigt tempo. Tæt på hjemmet uden øl orkede Carl ikke mere cykling og ville hellere gå. Han faldt næsten i søvn, mens han gik, men han klagede ikke, og da vi passerede kiosken, faldt der en thebirkes af, som holdt ham kørende resten af vejen. Det var en hyggelig tur, og der blev forbrugt nogle kalorier!