Carl taler stadig ikke ret meget. Til gengæld udfylder han på smukkeste vis tænkepauser med en række øhh’er, der er en Ritt værdig. Spørger man ham om noget, hvor han vil tænke over de forskellige muligheder, står han der og siger øhh, øhh, indtil han har bestemt sig. Moderen finder det fascinerende, at man selv næsten uden sprog føler behov for at understrege, at man stadig tænker og har taleretten.
One thought on “Øhhhh”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at kommentere.
Hæ hæ, Emil gør præcis det samme – også selvom han faktisk taler glimrende. Men skal han tage stilling til, om han vil det ene eller det andet, starter det altid med en ordentlig omgang øh, øh … 😀