Hustyran i fuldt flor

DSCF5483.JPG Carl har tilranet sig privilegier under sin sygdomsperiode, og han har ikke i sinde at afgive dem frivilligt. Han hiver rundt med sine forældre og udsteder ordrer til højre og venstre. Nogle vil måske tro, at det er svært at kommandere med folk, når man ikke kan tale, men der tager de helt fejl. “Ooaaaar” samt en manende udstrakt hånd til moderen i den anden ende af rummet. Derefter føres hånden hastigt mod gulvet, ledsaget af et “aarr!” (Hvilket betyder “her”.) Det er ikke til at gå fejl af.
Desuden skrååååler han løs så højt, han kan, så såre det mindste går ham imod. Det kan være et nej til leg fra en voksen (hvilket også er lidt voldsomt altid, fordi han hager sig fast, så man nærmest må skrabe ham af og skubbe ham væk, mens han hyler og skriger), men skam også, hvis han ser Alma med noget, han betragter som sit eget. Hvis hans bold triller ind under sofaen. Hvis legetøjet driller. Hvis hans strømpe er faldet af. Eller, som i dag i bilen, hvor han brød ud i utrøstelige brøl med hænderne rakt frem.
Mor: Er det noget med dine hænder?
Carl: JJJAAAAAHHRRR *hulk-hulk-brøl*
Mor: Er det, fordi de er beskidte?
Carl: JJAAAAAHHRRRR *hulk-hulk-brøl*
Mor: Men det gør ikke noget, vi vasker dem bare, når vi kommer hjem
Carl: Ja (i helt normalt tonefald)

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.