Tænk, tre år efter at være blevet forældre må vi allerede se i øjnene, at den sociale arv ikke lader sig fornægte. Alma har på det seneste udviklet en passion for at spille computer på egen hånd og styrer nu musen for hårdt, ofte med en meget interesseret Carl på sidelinjen. Det kan ikke vare længe, før Alma skal have sin egen computer, så moderens kan komme ud af den børnedominerede farezone. Man sætter hende i gang med et spil, og når man kigger til hende næste gang, er hun dybt begravet i noget helt andet. For tiden er det i særdeleshed BBC’s børnehjemmeside med en enormt masse spil, der hitter. “Bobmand Byg” fx… Men man skal vel lære at være taknemmelig for, hvad man har. Det kunne have været World of Warcraft.