Stakkels Carl er stadig syg. Efter nogle dage med høj feber fik han knopper med blærer. Vagtlægen sagde skoldkopper. Overlægen på skoldkoppevaccine-projektet på Hvidovre mente, at det var højst usandsynligt, eftersom Carl har fået første halvdel af skoldkoppevaccinen. Muligvis hånd-mund-fod-syge, mente han. Da knopperne begyndte at danne sår og derefter fik blærer endnu engang, blev lægevidenskaben igen konsulteret, denne gang i form af egen læge, som bød ind med en helt tredje diagnose, nemlig herpes. Nu får han medicin, og det virker, så hun har sikkert ret i herpes-tesen. Han er specielt plaget af sår i munden, så han spiser nærmest ingenting, men forhåbentlig er han snart på banen igen.
I takt med, at han har fået det bedre, er hans temperament også blusset op igen. Han tager tilsyneladende et udviklingshop oven i sygdommen. Han raser og regerer mod alskens uretfærdigheder, fx at blive løftet ud af bilen. Skrål og brøl og vild spjætten og slag. Moderen endte med at sætte ham ind igen ud fra den antagelse, at barnet var træt og utilpas og ikke orkede at blive slæbt ud. I virkeligheden, viste det sig, ville han bare selv kravle ud. Et andet dugfrisk eksempel fra dagens tur i Irma, hvor Carl stod og frådede i vildskab, fordi moderen havde sagt nej til at købe en pose æblechips (som han jo ikke kunne spise på grund af sårene i munden). Moderen var ved at betale ved kassen imens. Resten af køen fulgte med interesse dramaet og havde åbenlyst ondt af det stakkels barn, som ikke kunne finde ud af at gå hen til sin mor/var bange for fremmede/havde andre problemer, mens moderen bare stod og passede sine indkøb. “Din mor er derhenne, lille ven,” sagde en dame venligt og trådte til side, så han ikke skulle føle sig klemt. “NNNAAAARRRJJJJ,” brølede Carl…. Da varerne var betalt, gik den onde moder så omsider, fulgt af syrlige blikke, hen for at udfri den lille stakkel af hans elendighed. Bemeldte stakkels begyndte straks at tampe løs på den onde mor med æblechipsene. Stemningen i køen skiftede ret hurtigt til “kunne hun dog ikke opdrage lidt på det barn”.