Carl er blevet semimobil. Han kan møffe lidt omkring, i særdeleshed hvis han ser noget, han rigtig gerne vil lægge sine små, fedtede babyhænder på. I den aktuelle situation var Carl blevet anbragt på køkkengulvet under madlavningen. Alma satte sig ved siden af for at holde ham med selskab, den søde pige. Hun havde fået nogle melboller i fars fødselsdagskop, og skønt Alma egenhændigt havde forsynet Carl med en venter-på-aftensmaden-pære, entrede den tykke dreng straks storesøster for at lægge beslag på melbollerne (som han for øvrigt slet ikke kan lide). “Åhr la´ vær´, Carlemand,” siger Alma, men hun gør ham ingenting, selvom han sandt for dyden sætter hendes tålmodighed på prøve fra tid til anden. Fx er han også meget interesseret i at hive hende i håret. Alma flytter bare hovedet.