I den forgangne uge har Alma og Carl været på gaden og barrikaderne for at protestere mod de truende nedskæringer i Københavns Kommune. Fredag samlede Almas vuggestue aber for at kunne sende aben derhen, hvor den hørte hjemme, nemlig til Ritt. Børnene havde tegnet aber, og folk havde abe-bamser med. Moderen meldte sig til at drage med samt det håbefulde afkom ind til Rådhuset for at aflevere kassen med aber til fru overborgmesteren. Der var meldt “aktion legedag” på rådhuset, og det ville vi da gerne være med til. Inden afgangen viste det sig jo som bekendt, at der var indgået forlig, og at besparelserne var taget af bordet – men vi kørte ind med aberne alligevel. Nu var de jo samlet sammen og alting, så skulle hun da også have dem!
Moderen med en kasse aber i favnen blev inviteret til at aflevere dem personligt på overborgmesterkontoret og måtte til sin store fortrydelse takke nej, fordi både Alma og Carl var drattet i søvn i klapvognen. Det var vel nok ærgerligt. Det var da nok lige en ting eller to, man godt ville have spurgt mokken om!
Men det var en fin tur, og moderen var grundtræt efter at have manøvreret 25 kg børn + klapvogn ud og ind mellem folkemasserne på det tætbefolkede strøg.
Om natten blev Carl syg med feber og evindelige, grådkvalte opvågninger. Heldigvis varede det kun en enkelt dag. Lørdag tilbragte han efter en tur hos lægevagten (virus) derhjemme sammen med faderen. Alma og moderen var først til babysalmesang, og, efter at vi pr. telefon havde modtaget besked om, at man altså sov derhjemme, derefter på legepladsen, hvorefter vi sluttede af med at lege i haven. Om aftenen vankede der kastanjer til Almas store henrykkelse. Vi har i ugens løb produceret en del kastanjedyr, som hele tiden taber hovedet, når man leger med dem, og det vakte jubel pludselig at se kastanjer på tallerkenen også.