Dagmar har været i bad, hvilket fremgår af forrige historie. Vandets farve taler sit eget sorte sprog. Bagefter var Dagmar noget ved siden af sig selv. Hun krøb sammen og sov. Men efterhånden da pelsen var blevet tørrere, kom hun på banen igen, og vi gik en tur. Vi endte hos Nina og Bjarne, der var igang med en storudlugning i haven med tilhørende container. Bjarnes forældre var kaldt ind til at hjælpe. Nina viste os, hvordan marsvinene skulle håndteres, når vi skal passe dem om nogle uger. Da Dagmar så deres bur i baghaven, blev hun helt kåd og ivrig. Hun ville allerhelst være kravlet ind i det og snusede vildt og voldsomt til det hele. Hun var ikke til at få med. Især ikke fordi hun ikke havde fået sit halsbånd på efter badet.
Da jeg endelig fik slæbt hende om i forhaven igen, fandt hun græsningsburet med de rigtige dyr i. Det var endnu bedre. Hun VILLE bare ind til dem. Jeg måtte trække hende afsted med alle kræfter, men hun var kun interesseret i de små kræ. Ved ikke, hvad der var så attraktivt ved de diminutive gnavere. Måske tror Dagmar, at hun er et marsvin?
[Nu er kan denne blog med rette kaldes en hamsterblog. 😉 ]