Alma har fået mange gaver allerede, men der tegner sig en klar tendens: Vindergaven nr. et er og bliver mariehøne-køleskabsmagneterne fra mormor og morfar. De er blevet pillet ned og sat op så mange gange allerede, at man bliver helt træt ved at tænke på det. Alma er dygtig til at sætte dem rigtigt, så de ikke falder ned, og hun har (med lidt hjælp fra sin fader) luret, at man også kan sætte dem på opvaskemaskinen og tørretumbleren.
Dagens milepæl: Alma sad og legede ved køleskabet. Moderen gik på badeværelset. Da hun kom tilbage, var Alma væk??? Forpustede babylyde afslørede, at hun var kravlet ind i soveværelset, hvor hun stod op ad sengen og hev i dynerne.
Det er første gang, hun har bevæget sig væk fra sin moder, sågar uden at kunne se hende. Det er stort. Alma ER ved at blive en stor pige.

Da Alma havde konstateret at magnethønsene også kunne sidde på opvaskemaskine, men ikke på skraldespandslågen, måtte hun afprøve sit nye trylleredskab på noget andet. Hun rakte ud og placerede den røde magnethøne på sin faders halvt horisontale pande. Mariehønen blev siddende, hvilket Alma tog med den største selvfølgelighed; hun havde nemlig allerede rubriceret sin fader som en “hård hvidevare”, der kan vaske op, er stor som et køleskab og naturligvis kan holde fast på magnetdyr.