Helene var sat til at føde onsdag den 8. juni, så det var på sin plads, at hun fik veer midt på eftermiddagen tirsdag den 7. Selv om det var ubehageligt var veer dog ikke værre end, at hun syntes, det var en god idé, at jeg som planlagt tog til madklub hos Anders (Junge stod for maden). Jeg var hjemme igen kvart over midnat, og da var det ikke for sjov længere. Helene havde haft seriøse veer i et kvartérs tid. Hun ville meget gerne på hospitalet.
Vi tog på Hvidovre. På fødegangen (som håndterer problemfødsler, og som derfor skulle tage sig af Helene pga graviditetssukkersygen) fik vi at vide, at vi bare skulle gå ind på fødeklinikken i stedet for. Let forundrede gik vi derind og fik at vide, at “hvis du har sukkersyge, skal du jo slet ikke være her – så skal du jo på Riget!”. Det var ikke så brugbar en kommentar at få på det tidspunkt. Når man dertil lægger, at vi måtte vente i tre kvartér, før vi fik en jordmoder, og at personalet sad tilbagetrukket på kontoret dybt koncentreret om deres kaffekopper, så var det ikke den bedste start.
Jordmoderen var en midaldrende polsk dame. Hun var fantastisk sød og hjælpsom. Og så virkede hun kompetent, hvilket var nok så vigtigt. Hun konstaterede, at Helene allerede havde åbnet sig 5 cm [til læsere uden jordmoderuddannelse: 5 cm er halvejs, før fødslen kan gå i gang].
Efter et bad og et lavement var vi oppe på 8 cm. Der gik ca. halvanden time med jordmoderen, før Helene havde født Carl. Men da jeg så ham med navlestreng og blod, måtte jeg udbryde: “Det er jo en pige?!”
Og det var det! Vi var noget forundrede over den practical joke. Det krævede lidt omstilling, fordi vi jo glædede os til at møde Carl, der i den senere tid nærmest var blevet et fuldt medlem af familien med personlighed og karaktér og egen email-adresse. Nu stod vi så dér med en helt fremmed, lille pige. Der gik nu ikke så længe, før vi var kommet os over overraskelsen.
Helene synes ikke, der var noget som helst romantisk eller moderligt mytisk over at føde. Det skulle bare overståes hurtigst muligt, for det gjorde latterligt ondt. Fordi det gik så hurtigt, blev hun snydt for epidural-blokade, som hun havde håbet på. Hun blev spist af med lidt lattergas, som ikke rigtigt gjorde noget fra eller til.
Den lille pige blev målt til 52 cm og 3490 g. Fødselsdagen blev onsdag den 8. juni 2005 og tidspunktet kl. 3:44 om morgenen, hvis nogen skulle ønske at lave et horoskop.
Vi sov først ved syvtiden. Hvidovre stiller et lille familieværelse til rådighed for førstegangsfødende. Man har to fulde overnatninger, men vi valgt at tage hjem over middag torsdag, for det gik godt med amning og det hele. Det er en fin lille pige, der ikke var så rosinagtigt, som jeg havde forestillet mig.
I går aftes, fredag, besluttede vi, at hun skal hedde Alma. Det var sammen med Asta vores favoritnavne, før vi vidste, at hun ville blive en dreng. Jeg tror, at kønsfejlen i hospitalsjournalen er en ren ombytningsfejl. Det er ikke sandsynligt, at sygeplejersken, der skannede Helene, har siddet og kigget på skærmen sammen med os og set, at det var en dreng uden at sige noget til os med det samme. Så hun har nok forbyttet journalerne, da hun skulle notere en observation på en anden gravid.
Vi har ikke noget at klage over. Alma er en rigtig lækker grillkylling af en baby.