Efter at have rådet over de samme ca. ti ord det sidste år, har Carl pludselig besluttet, at han har brug for et par stykker til. I løbet af weekenden har han således taget fire stk. til sig:

Høj (i betydningen højt oppe – endnu et af de interesse-orienterede ord)

Hjem

Her

Gok (med meget tydeligt “k” og i betydningen at gokke nogen. Carl er entydigt en af testosteron-invaliderne, og hans lege handler næsten altid om, at nogen tæver nogle andre)

Det hidtil eksisterende ordforråd: Hej, hov, ja, nej, ned, mere, is, bil, bold, bolle, min, moar (u-ar), ud.

Dertil en række mere eller mindre originale lyd- eller egenord: Vov (hund), ne-ne (påpegende), voja (halløj, opmærksomhedspåkaldende), prr (hest), aaaah (sangtitel: Lille Poul ser ud på solen eller Lille og sød), øj (høj eller stor), eee-eeer (her eller der)

De få ord og lyde bruges så sammen med fagter, hvormed han faktisk kan kommunikere imponerende præcist. Fx “ne-ne” og slå sig på bagdelen = lorteble.

“Ne-ne” og slå sig på ryggen under cykling = jeg vil gerne skubbes lidt.

“Hov” (med bekymret stemmeføring) og hænder på maven = jeg er bange.

“Hov” og slå ud med den ene hånd = hvor blev den/han/hun af?