I dag var så dagen, hvor Alma skulle være alene hjemme for allerførste gang i hele sit liv. Faderen befandt sig på Bornholm, hvor han diskuterede vigtige og seriøse forretningsanliggender med vigtige og seriøse mennesker, og moderens hestebarn stod fortabt på marken og afventede den vante, kærlige pleje, så tiden var inde: Alma skulle præsenteres for det beklagelige faktum, at forældre kan absentere sig, og stifte bekendtskab med fænomenet barnepige. I dette tilfælde var barnepigen Berit, som ankom med godt humør og en stak jurabøger under armen. Alma tissede på sit tøj og var ikke særligt bekymret over moderens forestående afgang. Alt forløb da også i bedste ro og orden. Alma spiste, legede og afsluttede dagen, som hun oftest gør det, med stædigt at insistere “jegerikketrætjegerikketrætjegerikketrætjeger…”, hvorefter hun himler med øjnene og dratter bevidstløst om med en sutteflaske solidt forankret i mundvigen. Berit lagde hende i seng og viderebragte den gode nyhed til moderen, som åndede lettet op og nussede hesten færdig med ro i sindet.