Farvel til polypperne

I går fik Alma fjernet polypper hos ørelægen. Kl. 8 røg hun på briksen, efter eget valg ledsaget af sin fader, mens moderen og Carl hyggede derhjemme. Alma havde set meget frem til dagen, fordi hun måtte spise is efter behov efter operationen. “Jeg skal have fjernet polypper, og det kan jeg godt lide,” har hun sagt rigtig mange gange til både ved- og uvedkommende. Desværre kunne hun ikke helt så godt lide det, da det blev alvor. Hun var cool med hensyn til bedøvelse og maske, men ret ked, da hun vågnede. Anæstesilægen er supergod, men bedøvelse i kombination med, at der ryger blod ned gennem halsen, gør bare ikke meget for det almene velbefindende. Men ud kom polypperne da, og da ørelægen lige tjekkede ørerne og konstaterede massivt med væske på venstre øre, røg der lige et nyt dræn i ved samme lejlighed.
Vel hjemme var Alma smådårlig og pjevsende, så moderen og Carl satte kurs mod biblioteket og supermarkedet for at hente nye film og købe lidt ind og samtidig skaffe den plagede Alma lidt fred – hvilket foranledigede hende til at falde i søvn på sofaen et par timer. Da hun vågnede, var hun markant mere frisk. Carl brillerede ved at snuble og lande i en vandpyt ved udflugtens spæde start og græd bitterligt over våde og kolde bukser. Moderen havde således valget mellem at give fortabt og køre hjem eller nødshoppe nye bukser i den nærliggende børnetøjsbutik. Vi valgte sidstnævnte. “Nej tak, jeg behøver ingen pose, han får dem på med det samme.”
Derefter var vi i Amagercentret, hvilket er at sammenligne med et besøg i verdens røvhul. Vi stod i kø (og nogle af os græd) ved Føtex’ bager for at købe en “bullar”. Dog havde Carl så god tid til at studere udvalget, at bemeldte bolle endte med at blive droppet til fordel for en croissant. Den holdt ham til gengæld i ro længe nok til, at vi nåede helt hen til kassen i Irma, hvor han (igen) gerådede i frådende vildskab, denne gang fordi hans juice skulle op på båndet for at blive scannet… Velmenende damer havde masser af gode råd til neddysning, men den eneste med succes var den ældre dame, der inden om alle de andre stak ham et par pebernødder. Turen rundedes af med en sandwich i cafeen på første sal med fremragende udsigt til en meget spændende kran.
Da vi kom hjem, var Alma vågnet igen i noget bedre lune, og resten af eftermiddagen stod den stort set på film og is og mere film og mere is. Hen under aften fik hun dog feber, og da det gentog sig i dag, rundede vi lægevagten. Lægen kunne ikke finde noget galt, men satte hende på penicillinkur alligevel for en sikkerheds skyld på grund af den nylige operation.
Og i morgen venter juleferien!

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.