I dag ringede de fra børnehaven og sagde, at Alma ikke ville tisse, fordi det angiveligt gjorde ondt. Vi blev enige om at vente lidt og se det an. Et par timer senere ville hun stadig ikke tisse, og så blev hun hentet. Der blev lavet akutaftale med lægen, som lovede at blive hængende ud over den tidlige fredagslukketid, og moderen udtænkte nødplaner mht. at få den visiterende farmor, der var på vej i bussen og ikke tog telefonen, ind i huset, når vi nu ikke var hjemme.
Alma og moderen mellemlandede i al hast på Livornovej for at få opsamlet en urinprøve. Det lykkedes ikke umiddelbart. I stedet skulle Alma lave lort, hævdede hun, så hun røg op på toilettet og tissede aldeles omgående. Gjorde det ondt, ville moderen gerne vide. Næh, sagde det upåvirkede barn og gik glad ind for at lege… Så lægen fik lov at holde weekend, og farmor blev passende modtaget og nåede lige at få en portion pasta med.
Alma var sulten på trods af, at hun havde spist hele sin madpakke, sagde hun. Det undrede moderen, lige til vi kom derover igen for at hente Carl. Det efterladte restindhold af hans madkasse afslørede tydeligt, at moderen var kommet til at putte madpakkerne i de forkerte madkasser. Intet under, at Alma ikke var mæt! I børnehaven får man nemlig ikke formiddagsmad, så normalt er hendes madpakke noget mere omfangsrig end Carls. Carl har haft madpakke med i denne uge, fordi køkkendamen har ferie. Han elsker at have madkassen med pandaen med, men han har meget svært ved at sige farvel til den om morgenen, når den skal sættes ud i køleskabet. Han går glad med ud i køkkenet og hen til køleskabet, rører ved lågen og vender derpå om og går ud igen, stadig med madkassen knuget i sin lille næve.
Efter Carleafhentning tog vi i helvedet (aka Fields) for at købe gave til faderen, som har fødselsdag i morgen. Begge børn var trætte, Alma mest, men de var som sædvanlig et par stjerner og holdt virkelig godt ud. På vej hjem i bilen snakkede moderen om aftensmaden, hvorefter Alma replicerede: “Men moar, jeg tænker mest på at sove”. Og det gjorde hun vist også, for hun ville ikke have noget at spise og tullede rundt og gav ondt af sig over at være træt. Det blev hastigt værre, og så fik hun også hovedpine, og SÅ ville hun altså godt lige i seng i en fart. Kl. 19.15 var der ro! Desværre ser det ud til, at hun ikke bare var træt, i hvert fald er hun meget varm og virker klart febril, det lille skind. Heldigvis skal farmor sove i underetagen af køjesengen, så der er voksenbemanding tæt på i nat.