Både Alma og Carl har et nært og kærligt forhold til mormors brusekabine. Alma går derind og lukker efter sig, når hun skal sysle med småting uden forstyrrende lillebrorindgriben. Carl går derind og lukker dørene, hvorefter han udstøder sin assistancelyd, fordi han ikke kan åbne dem igen ved egen hjælp. Men sjovt er det – også fyrretyvende gang.