Sprogblomster

DSCF3454.JPG Kravleaben Alma ynder at entre især faderens ryg. “Jeg kavler op på di hyg (jeg kravler op på din ryg)”, oplyser hun serviceorienteret, mens hun behændigt og erfarent klatrer op på skuldrene. Det er jo rart at vide, hvis man skulle være i tvivl om, hvad der foregår.

Alma for foden af trappen: Moaaar, kom og hent mig, mine ben er gået i stykker.
Mor (forfærdet): Neeej, er dine ben gået i stykker??
Alma: Narj, jeg laver fis på dig, moar.

Andre guldudtryk, der skal noteres, før den sproglige udvikling sender dem i glemmebogen:
“Jeg lufter til den”, ledsaget af fnyselyde, fordi barnet ikke har forstået, at man trækker vejret ind gennem næsen, når man lugter til noget.
“Jeg rører på den”. Rører udtales for øvrigt som hører, fordi r i starten af et ord er for svært.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.