I går var moderen og varanerne på bondegårdslegeplads. Den ligger i umiddelbar nærhed af Carls nye pasning, så det forudses, at vi kommer til at hænge ud en del derovre i løbet af foråret.

Foruden almindelige legepladsfaciliteter er der høns, heste, kaniner, geder og en ko. Carl sov ved ankomsten, så Alma og moderen havde tid til at se tingene an. Alma fik noget spaghetti af en flink dreng, så hun kunne fodre gederne. Det fik hun snildt en halv time til at gå med, inden Carl blev vækket af de andre, legende børn. Han fik for første gang sine nye sko på og kom op af barnevognen. Han troede ikke sine egne øjne, da han fandt sig selv ansigt til ansigt med en levende, brægende, spaghettiædende ged. Vild jubel og mange af Carls hhhaahhhaa´er – en lyd, der også bruges hyppigt, når han synes, han er dygtig, eller noget er sjovt.

Carl stod som limet til jorden i fem minutter, før det gik op for ham, at han godt kunne bevæge sig med kasser på fødderne. Derefter gik han lidt, kastede sig på jorden og kravlede igennem en vandpyt (med vilje), entrerede sandkassen og flytte lidt sand med en lille skovl, mens Alma flyttede en masse sand med en stor skovl og brokkede sig over, at det øvrige sandlegetøj var optaget af andre børn.
På legepladsen er der også indendørs faciliteter, så da vi blev kolde, fortrak vi til huset og tilbragte endnu en times tid med at lege, lære bøger og forhindre Carl i at æde diverse smådimser, der lå på gulvet. Ikke just noget babyegnet lokale, men begge børn morede sig glimrende.

Vi lavede en mellemlanding med frokost derhjemme, og så drog Alma og moderen til rytmik. Efterhånden som genkendelsens glæde sætter ind, har hun mere og mere fornøjelse af rytmikken, og vi fortsætter helt sikkert på næste hold. På gangen hænger der en ribbe, som vi gymnasticerede i efter de musikalske udskejelser. Moderen prøvede at lære Alma at lave en flagermus, dog uden held. Men hun kunne klatre og hænge og springe og stå på hovedet, så det var en lyst.

I dag skulle vi have været på besøg hos Lotte, Mette, Theodor og Felix. Desværre blev arrangementet aflyst, fordi både Theodor og Felix var blevet syge. Vi satser på en snarlig erstatningsaftale.