
Almas legeveninde Andrea var på improviseret playdate på slottet sammen med lillesøster Selma. De store piger legede vanligt godt sammen, og Alma var storsindet i forhold til at låne sit legetøj ud.
Carl og Selma på ni måneder fandt omgående hinanden og havde imponerende meget glæde ud af at kravle rundt sammen. De lavede sindrige ruter under spisebord og -stole, og Carl gav det ikke mange øjeblikke, før han kastede sig over pigebarnet og snavede løs, så hun var fyldt med savl og pære over hele hovedet bagefter. Hun tog det pænt og brokkede sig først, da han greb fat i hendes pandehår for at holde hende på plads, mens han kyssede.