
Under aftenens familiære legestund på værelset, hvor Carl var vanligt begejstret over, at vi alle sammen var det samme sted på samme tid, gik der sport i at opholde sig i den kurv, der normalt indeholder husholdningens samlede bamsebefolkning. Det kan være svært at holde balancen i sådan en kurv, så Alma havde taget sikkerhedshjelm på, og som det kan ses på billedet, var det en klog beslutning. Hun havde hjelmen i et fast greb under hele styrtet, ligesom sutten sad solidt på plads. Det kan man sagtens, selv i en krisesituation. Det er bare et spørgsmål om de rigtige prioriteter.