Alma og Carl har været med i stemmeboksen i dag. “Villy b’stemme,” sagde Alma, da vi kom ind i valglokalet. Jeg undlod så at fortælle folk, at hendes personlige spidskandidat til magten havde været E.T. Hendes spirende interesse for politik varede dog kun, til vi nåede valgbordet. Der stod nemlig en skål slik, og Alma fik helt ekstraordinært en vingummi. Hun kunne slet ikke få armene ned. Hun fortalte det til alle, vi mødte, og erklærede gentagne gange, at vingummien var lækker, at den smagte godt, og at Alma godt kunne lide den.
Carl sov fra det hele, men vågnede op til dåd til aftensmaden. Heldigt for ham, for vi fik nemlig pandekager i dag. Tanken var, at vi enten skulle have fest eller trøstespise, og pandekager egner sig fortrinligt til begge dele. Alma sondrede dog ikke mellem de to mulige tilgange, hun jublede bare og sang Rasmus Klumps pandekagesang gennem hele måltidet. Carl fik som udgangspunkt noget pasta-i-tomat-halløj, men han opdagede faktisk, at vi andre spiste noget andet, og insisterede på at være med. Så han fik et lille stykke, som han straks gav sig til at splitte ad. Alma var flad af grin over det. To børn underholdt på én gang – forrygende.
Men ellers må man konstatere, at vi har tabt valget – igen! Hrmf! Men de bliver ved med at sige, at der snart kommer valg igen, så vi holder fast i håbet lidt endnu.