Hyp, lille – nej, store Lotte

DSCF2761.JPG På Almas opfordring fik Carl en storesøsterridetur. Det er skam ikke hvem som helst beskåret at nyde Almas gunst på den måde. Carl modtager også markant flere kys end nogen anden og bliver kaldt “søde Carl” mange gange om dagen. Han kvitterer med at hyperventilere og grine over hele hovedet, så såre han får øje på Alma. Til gengæld lægger Alma stor vægt på, at hun er STOREsøster, og at Carl er den lille. Fx synger faderen ofte en sang om en hest, når han har sengelægningstjansen med Alma. Sangen slutter “og derfor elsker jeg min lille hest”, hvilket naturligvis følges op med “og derfor elsker jeg min lille Alma”. Men den går ikke mere. Forleden korrigerede den næsten sovende Alma: “Store Alma!” Så nu er teksten ændret og opdateret, så den følger med realiteterne.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.