Carl og Alma fik det for sig en solskinsaften i påskeferien, at de ville ned at vinterbade – eller rettere, forårsbade, om end man med en vis ret kan holde fast i det med vinter, når vandet er fire grader varmt. Ved hjælp af et bolche og et påskeæg blev moderen bestukket til at køre dem til stranden, hvor de tappert klædte sig af og hoppede i vandet og høstede stor respekt fra en flok store drenge, mens et par jævnaldrende unger flyttede rundt på noget sand på stranden iført flyverdragt. Børnene havde ret optimistisk taget dykkerbriller med. De fik ikke brug for dem. Man når ikke at kigge meget under vandet, når badeturen varer ca. tre sekunder. Men i kom de, og respekt for det, og bagefter var de overordentligt godt tilfredse med sig selv.

Moderen troede, at de havde fået nok, men nej; i går aftes proklamerede de, at de fremover ville morgenbade i havet hver dag før skole, og de fik lokket faderen til at stå op kl. 6.15 for at køre dem. De kom også derned og i vandet, mens moderen stod op i stor ro og fik en dejligt varmt morgenbad, men ved nærmere eftertanke besluttede de alligevel, at hver dag måske er lidt i overkanten. I morgen behøvede de i hvert fald ikke komme til stranden kl. 6.45. Vi ser tiden an…