Mistbænken i havestuen er langt om længe blevet forvandlet til en rigtig solbænk med flot, hvidmalet plade. Alma finder det aldeles fabelagtigt at kunne spadsere rundt deroppe, især når det er mørkt. Så går hun sidelæns og siger begejstret “hej” til sit spejlbillede med sin søde, lille stemme, hver gang hun har passeret en af stolperne.
I særdeleshed er det skønt, at faderens højt elskede 50´er-divan er flyttet midlertidigt ind i stuen, indtil loftet er færdigt. Den kan Alma nemlig entre ved egen hjælp og derfra videre op på bænken. Lykkeligt står hun på bænken og laver hovedspring ned på divanen, op og ned og frem og tilbage. Hun er et meget aktivt barn, men efter sit livs første lektion i afrikansk dans denne morgen, efterfulgt af frokost og en lille times bænktumlen må selv Alma erkende, at en lur er ved at være tiltrængt.