Alma er ved at få øjnene op for sprogets mange glæder. Efter måneders pludren begynder hun at bruge ord for alvor, så vi forventer, at det – som med alle Almas øvrige udviklingstrin – pludselig tager fart.
Hidtil omfatter hendes vokabular hej (som både velkomst og afsked samt til sig selv, når hun går frem og tilbage på solbænken efter mørkets frembrud og griner til sit spejlbillede i ruden), ja (skal ikke altid tages for pålydende), bøh, bå(t), ma(d), mæ(l)k (gælder alle drikkevarer), gee(d) og – som det nyeste – ge (ske) og bog.
Moderen synes oprigtigt talt godt, at barnet snart kunne tage og sige mor, men det haster åbenbart ikke med det.