Som bekendt var Carl en syg, lille stakkels sidste weekend. Alma forlagde residensen til Hannah J, hvor hun og et par andre piger riggede en loppemarkedsbod til. Det turde være overflødigt at sige, at salget midt på en søndagsøde villavej var stærkt begrænset. Men moderen kom forbi på vej hjem fra en gåtur ved stranden og blev straks shanghajet. Alma viftede med en strikket mus, som var et fund til prisen på 21 kr. Og smart er hun jo, den lille – købsargumentet var, at Carl sikkert ville blive glad for den, når han nu var syg… Det kunne moderen naturligvis ikke stå for, så hun hostede op med pengene og tog musen med hjem.
Alma havde ret i, at Carl blev glad for den. Muligvis skyldtes en stor del af glæden, at det var hans storesøster, som havde fundet og valgt den til ham. Den fik navnet Musi og blev knuget i favn resten af dagen. Og således var alle glade: Alma, fordi de havde tjent 21 kr. på loppemarkedet. Carl, fordi hans storesøster havde tænkt på, og fordi han havde fået Musi. Og moderen, fordi børnene var søde ved hinanden. Idel lykke.

