Endelig kom den store dag, hvor Carl blev fem år. Han havde ført en fødselsdagsnedtællingskalender på et stykke pænt over en måned. Han vågnede tidligt, men blev standhaftigt liggende, til han blev sunget op.
På bordet tronede traditionen tro et bjerg af gaver, heraf en enkelt storesøstergave til Alma. Carl åbnede og jublede over alle gaverne og havde et saligt udtryk i ansigtet, da han satte sig til at spise morgenmad bagefter.
Der var blevet afgivet ordre på en hr. Nielsson-kage til festen i børnehaven. Det var en større udfordring, end det mødrene ophav kunne klare, så det blev kun til en abekage. Alma blev afhentet efter skole og var med til børnehavefesten.
Carl havde pyntet bordet helt selv og havde dekorativt anbragt en Gormiti på hver tallerken. Rundt om hans egen plads var der en hel flok Gormitier, og en enkelt var blevet hejst op i flagstangen. Der er en masse traditioner for fødselsdag i børnehaven, men især to falder i Carls smag. Den ene er et marsvin, som Happy Birthday på en melodisk meget udfordret måde, hvilket ikke forhindrer hele flokken i at skråle med. Den anden er at blive løftet på stolen. To voksne tager fat og løfter højere og højere i takt med antallet af år: Først var Carl et år. Så blev Carl to år. Og så fremdeles.
Det var meningen, at den lille familie skulle i biografen om eftermiddagen, men fødselaren var ikke oplagt til udflugter. I stedet blev der spillet wii hos familien Underbo, som meget passende er på skiferie i indeværende uge, samt set bestillingsfilm i fjernsynet. Til aftensmad havde Carl bestilt risengrød, men efter kage i børnehaven og indtag af det overskydende slik til filmen meldte han, at han trængte til noget aftensmad, der ikke var usundt, så det blev til rugbrødsmadder med tun i tomat. Efter maden blev der leget massivt med gaver. Alma har taget tjansen som stylist på sig.
Det var en træt, glad fem-årig, der blev puttet.