Carl besluttede allerede for længe siden, at Anton og Yussef, de to bedstevenner, skulle med til hans fødselsdag. Naturligvis skulle de det.
Imidlertid viste det sig, at begge de to ærede gæster er bortrejst i næste uge, hvor Carl jo fylder FEM år. Derfor fraveg moderen princippet om at fejre fødselsdag på dagen og lod barnet få en for-fødselsdag i fredags. Om morgenen kom han ud og sagde lykkeligt: Jubii, i dag er det ikke min rigtige fødselsdag.
Anton og Yussef blev derfor afhentet sammen med Carl fra børnehaven. Alma havde scoret sig en lege-aftensmads-Disney-aftale hos Zainab; hun følte ingen trang til at deltage i drengefesten. Første punkt på dagsordenen var gaveudpakning. En Ninjago-figur, en ninja-film og noget slik. Stor tilfredshed! Næste punkt på dagsordenen var skattejagt. Moderen havde håndtegnet forskellige genstande i huset, som hver ledte hen til næste ledetrådsgemmested, og troede, det måske ville være for svært. Det var det så ikke. Slet, slet ikke… Drengene var pænt tilfredse med sig selv og deres formåen, og de administrerede sågar at tage en ledetråd, eftersom betingelsen for at finde skatten var, at de skulle hjælpes ad. Sidste programsatte punkt var pandekager med is, syltetøj og sukker, bestilt af Carl.
De legede med Lego, så ninja-filmen og legede fint sammen, om end det handler meget om at kæmpe og slås, hvilket løbende åbner muligheden for småskader og konlikter. Festen skulle slutte kl. 17. Kl. 18 blev Anton afleveret derhjemme, og kl. 19.30 blev Yussef hentet… Moderen var på det tidspunkt noget syrlig, men det viste sig, at forsinkelsen skyldtes uforskammet lang visum-ventetid på den tyrkiske ambassade, før hele familien rejser til Irak på tirdag. Der blev undskyldt og tilgivet, og alt endte lykkeligt.
Lørdag blev en nattøjsdag for Carl. Efter frokost ville han gerne lege med Yussef igen, så moderen kørte ud og hentede ham, og så havde de endnu en god dag sammen, Carl stadig i nattøj. Alma nåede lige at blive klædt på til at køre til svømning kl. 16.30.
Søndag havde de begge nattøj på hele dagen. Familien Underbo er på skiferie, så vi passer katte. Det er jo i sig selv attraktivt, og dertil kommer, at der er nye film og en wii til afbenyttelse i stueetagen, så varanerne har haft en storslået dag, Carl dog med et par triste timer, hvor han havde hovedpine og nappede en lur på sofaen og i det hele taget ikke havde meget at sige. Han kvikkede noget op efter luren, men hævdede dog stadig at have ondt i hovedet ved sengetid, så vi afventer spændt, hvad morgendagen bringer.