Alma var til svømning for første gang i dag, og hun var fuldkommen salig. Da hun kom hjem, blev hun dog noget stram i betrækket. Det viste sig nemlig, at Carl ånder hende en del mere i nakken, end hun havde regnet med: Han havde efter faderens forlæg skrevet bordkort til Alma, Carl, far, mor, farmor og mormor. (Han laver for øvrigt de sødeste r’er: En cirkel med to ben.)
Den havde Alma ikke set komme. Hun troede, hun havde et bekvemt forspring, men hun kommer nok til at lægge sig i selen, hvis hun vil være sikker på at bevare det.
