Alma har været med sine forældre i Dragør for at spise frokost. Det kan nu anses for bevist, at man skal tage til Dragør for lokalkoloritten, ikke for de kulinariske oplevelser! Efter at være gået forgæves nogle gange endte vi et sted, som mestendels kun bød på friturestegt mad. Alma havde for en gangs skyld ikke sin egen madpakke med (ud over en sikkerheds-avocado), så i dag har hun spillet rollen som et af de børn, hvis forsømmelige forældre giver dem pommes frites og fiskefilet.
Alma havde dog intet at indvende mod noget som helst. Vi sad lige ned til havnen, og Alma, som tronede for bordenden i sin højstol, havde den fineste udsigt. Ikke overraskende var det, der for alvor vakte hendes begejstring, fuglene. Ænder, måger og gråspurve trippede fodringsvante helt hen til det jublende, lille menneske, da vi gik hen til havebassinet. Aldrig har Alma oplevet noget så fantastisk! Fugle, fugle overalt, og så tæt på, at man næsten kunne røre dem. Lykkeligt spurtede hun rundt og grinede, og yderst på molen mødte hun sågar en hund, som vuffede ad hende.
Vi ville naturligvis gerne bringe fotodokumentation, men desværre har kameraet pådraget sig en sygdom og er sendt til teknikdoktor. Tilbagekomsten ventes med længsel. Indtil da må vi nøjes med verbale beretninger og dårlige pix, taget med videokameraet.