I den forgangne uge har Alma for første gang smagt frihedens sødme. Hun startede i fritidshjemmet Satelitten i mandags, spændt og glad og forventningsfuld. Moderen havde ondt i maven. Forældrene var venligt, men bestemt blevet bedt om at forføje sig omkring kl. 9.30, så det gjorde vi. Alma så lidt betuttet ud, men var fast besluttet på at være stor, så hun gik pænt ind i fællesrummet efter afskeden og forsøgte at pejle sig ind på, hvad alt det her frit-liv nu handlede om.
Fritidshjemmet ligger på skolens område, men i egne bygninger. Der er tre afdelinger, og børnene kan, når de har meldt deres ankomst, færdes frit i inde og ude i alle afdelinger. Der er en tavle i hver afdeling med børnenes navne og en masse legoklodser i forskellige farver. Hver farve betyder en bestemt aktivitet eller et bestemt sted, fx ude, i legeren, i skoven, på tur, i Hovedhuset, så både børn og voksne ved, hvor de skal lede efter et bestemt barn. Godt at vide, når man kommer og skal finde sit eget afkom på et af de tusinder af steder, hun kan være på det store område.
I ugens løb har tilbagemeldingerne fra barnet været positive. Hun har leget med nogle af de andre børn, og det, som var moderens store bekymring, nemlig de forholdsvis få voksne, viste sig at være det, der virkelig vakte Almas begejstring. Man må selv bestemme! Man bestemmer selv, hvornår man vil gå ud, hvornår man vil gå ind, hvor og med hvad og hvem og hvor længe man vil lege, og de voksne holder ikke øje. Hun kan slet ikke få armene ned, den lille. Torsdag på vej hjem udbrød hun med jubel i stemmen: “Åh, det er så FEDT at gå på frit!”