For en uge siden havde Alma sin sidste dag i børnehaven. Hun havde i flere måneder snakket om at ankomme, klædt ud som gave, så det måtte vi naturligvis sætte i værk. Helt som ønsket var det dog ikke, eftersom fredagens gode vejr havde jaget alle mand af huse og ud på legepladsen, så ideen om at blive parkeret uden for stuen gik fløjten. Det lykkedes dog at overraske en af stuens pædagoger, og alle roste udklædningen, så det gik alligevel.

Der var tre store børn (Alma, Julius og Dean), som holdt afslutning på Solstuen, så om eftermiddagen var der den helt store fest. Alle tre havde noget med at dele ud, og Alma havde fået frit valg og besluttede at tage chokolademuffins med. Der blev sunget farvelsang for dem alle hver især:
Det er Alma, vi nu siger farvel til
klap-klap-klap
Det er Alma, der nu holder op
klap-klap-klap
For hun skal starte på fritidshjem på mandag
klap-klap-klap
Men vi håber, hun kommer på besøg
JA, VI GØR!

For at fejre dagen havde moderen inviteret Alma og Freja i Tivoli om eftermiddagen, mens Carls interesser blev varetaget af faderen. De tog også i Tivoli, og vi mødtes derinde og spiste øko-hottere og ditto pomfritter sammen. Pigerne var i fantastisk hopla, så vi lignede et sandt skønmaleri med glade børn og en glad voksen og ikke skyggen af skygger over dagen. Vi havde alle tre partout-armbånd, så det var bare med at prøve løs – og det gjorde vi! Nogle af tingene flere gange i træk. De første par timer var der ikke ret mange mennesker, så der var næsten ingen kø at forholde sig til. Pigerne fik en slushice og en candyfloss (candyklods, som Carl kalder det), de fiskede i fiskedam og vandt hver en fodboldfløjte, og de var på Rasmus Klump-legepladsen. Først henad kl. 22 var vi hjemme igen. Freja og Alma ville gerne sove sammen, havde de annonceret, men der var ikke megen snakken, før de drattede i søvn begge to.
