Socialt begavede børn

Alma havde lidt svært ved at finde det rigtige ben, da Carl og jeg var fyldende til stede igen. Da vi var på vej ud, stod de nede i opgangen. Jeg var stadig oppe, men kunne høre dem. Alma legede med sin hoppebold, den hoppede væk, Carl fangede den og afleverede den ikke, da hun bad om det. Hun var generelt lidt pirrelig og temmelig træt, så hun brølede himmelhøjt af ham. Carl brølede tilbage. Stilhed. Snøften. Et grådkvalt “undskyld, Carl”. Et grådkvalt “Okay. Undskyld, Alma”. Moderen var pavestolt af poderne!

Da moderen kom ned, var Alma stadig ked af det. Adspurgt var hun ked af, at hun var blevet SÅ gal på Carl. Hun har såre menneskeligt ladet sin almene frustration og gnavenhed gå ud over ham – og fortrød det. Hun har nok haft en fornemmelse af, at hun var uretfærdig, endnu mens det skete, og hun elsker jo sin lillebror, så hun var ked af det bagefter. Så snakkede vi lidt om, at man helst ikke skal miste besindelsen, men at det sker nogle gang for alle, også for voksne, og at det til gengæld var meget flot håndteret at sige undskyld og blive venner igen bagefter.

De MÅ være verdens sødeste børn!

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.