Trods sygdom og svækket tilstand i julen har Alma alligevel taget et udviklingsspring. Efter hjemkomsten er hun markant mere interesseret i at sidde alene og lege i sin doughnut. Hun gider ikke sidde på skødet i sofaen, men vil gerne sidde alene ved siden af moderen med nogle legesager og sige dadaDAdadaDADADA. Hun er meget optaget af at samle små ting op og smide dem på gulvet. Hun vil røre ved alt, og alle lyde får hende til at vende sig for at se, hvad der sker.
I særdeleshed skal fremhæves to nye tiltag fra babyens side:

Verbalt – dadadaaaa. Gentages tydeligt i meget forskellige tonefald og bruges uden tvivl i en eller anden udstrækning kommunikativt.

Fysisk – hophophop. D. 23. december opdagede Alma i bedsteforældrenes sofa, at hun kan hoppe. Den erkendelse tog hun til sig med begejstring. Siden har hun ikke gået et eneste skridt, hun hopper! Måske skal hun alligevel ikke være hammerkaster, måske skal hun være springgymnast.

Den seneste hopperekord blev sat i dag med 93 hop i træk. Nu har hun så også fundet ud af, at hun kan holde op, når hun vil, så hun hopper lystigt afsted, og pludselig lander hun på helt stive ben med et lidt afventende ansigtsudtryk: Gad vide, om det også virker denne gang.
Moderen glæder sig, til Alma finder ud af, at hun kan hoppe ved egen hjælp i hoppegyngen.